Måske skulle vi overveje at samarbejde med resten af verden i stedet, når nu USA vender os ryggen?
USA har opgivet den liberale imperialisme til fordel for en kold krig mod Kina. Vi bør vælge den klassiske europæiske vej.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Der er ikke meget, der går Vestens vej for tiden. Vi har kæmpet en hård proxy-krig mod Rusland i Ukraine, og lige nu tyder alt på et stort nederlag. I disse dage forhandler amerikanerne med russerne, og indtil videre tyder det på, at vi må opgive langt mere end de ellers uspiselige krav, Putin opstillede før invasionen. Dengang krævede han ukrainsk neutralitet og tilbagetrækning af Nato-tropper fra Østeuropa. Nu må Ukraine efter alt at dømme også opgive en stor del af sit territorium.
Mest af alt står Vesten forpjusket og splittet tilbage. Vores politikere brugte al vores økonomiske magt til at undertvinge russerne, men de første, der opgav, var de vestlige befolkninger, som meget længe har ønsket en forhandlet løsning i stedet. Især amerikanerne, der nu i det hele taget er ved afvikle deres milliarddyre påvirkningsvirksomhed, hvis formål var at købe sig til en mere vestlig verden.
Europæerne er til gengæld usigeligt provokerede af J.D. Vances ubestridt sande (det er derfor, det gør ondt) påpegning af vores lederes autoritære tendenser. Men først og fremmest kritiserer han den dybt uansvarlige indvandringspolitik.
»Det vestlige demokratis projekt bryder sammen, hvis folket beder om mindre indvandring og bliver mødt med mere,« som han udtalte til en britisk avis her i april.
Endnu mere bemærkelsesværdigt taler han for, at et stærkt og uafhængigt Europa ikke bare vil være en fordel for os, der bor herovre, men også for amerikanerne. Ikke kun fordi USA er trætte af at betale regningen, men også fordi et styrket Europa vil være i stand til at sige fra over for amerikanske dumheder.
Han nævner konkret Irakkrigen, hvor han spekulerer i, om et selvstændigt Europa kunne have forhindret denne historisk tåbelige krig. Tænk engang. I stedet for europæiske skødehunde som Tony Blair og Anders Fogh, der logrende efterplaprede løgnehistorierne om masseødelæggelsesvåben, beder vicepræsidenten os om at tænke selv.
Det bliver der også brug for i fremtiden. For selvom amerikanerne nu har opgivet den liberal-imperiale ambition om at udbrede frihed og McDonald’s til resten af verden, lader den nye kurs kun til at være en moderat forbedring. For ja, der er en ny strategi, selvom den kan være svær at få øje på. Trump har opgivet det liberale hegemoni til fordel for en bipolær (kold) krig mod Kina.
Hvorfor i alverden skulle amerikanerne bruge tid på at bekæmpe Rusland, hvis økonomi udgør mindre end en tiendedel i sammenligning? USA’s eneste reelle konkurrent er Kina. Det har USA har nu taget bestik af, og mens Trump har afblæst toldkrigen mod resten af verden til fordel for nye handelsaftaler, er der stadig 145 pct. told på varer fra Kina. Det ligner en ren inddæmningsstrategi, som vi kender den fra Den Kolde Krig.
Udenrigspolitisk vakler Vesten således mellem to strategier. En fortsættelse af den liberale imperialisme på den ene side og en nyorientering mod Kina som hovedfjende på den anden. Den nye strategi er mindre aggressiv end den første, men begge er uden sunde perspektiver for verden.
De europæiske politikere med Storbritannien i spidsen lader stort set alle sammen til at holde fast i den imperialistiske ambition. Krig, intervention og arrogante belæringer om liberalismens lyksaligheder. En mild form for storhedsvanvid al den stund, at uden amerikanerne har europæerne ikke skyggen af mulighed for at fortsætte kampen for verdensherredømmet. Det mest sandsynlige er, at europæerne i løbet af de kommende år retter ind og lader Xi Jinping få rollen som ondskabens ikon i stedte for Putin.
Men tænk, hvis vi i stedet valgte den klassisk europæiske vej. Diplomati, samtale og handel. Forstå verdens mange forskelligheder og respektere dem. Ikke være for fine (eller arrogante) til at tale med nogen som helst. Engang var kulturforståelse en dyd, vi europæere var stolte af.
Når amerikanerne lægger told på de kinesiske varer, burde vi gøre det modsatte. Fjerne tolden på kinesiske varer og ikke mindst decimere det bureaukratiske monster af forbrugerbeskyttelse, der reelt virker som en toldmur på steroider. Der findes bedre måder at bevare europæisk identitet og arbejdspladser på end hårde handelsrestriktioner.
Vi skal vælge en anden vej end den amerikanske. Og dermed pudsigt nok leve op til J.D. Vances ønske om et uafhængigt Europa.