Svigter Trump Ukraine, hvis han vinder valget?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Trump står til at vinde valget. Han vil forhandle med Putin. Hvad gør Trump, når han finder ud af, at det er umuligt? Pointen er, at Trumps vælgere er ligeglade, bare de slipper for krigen i Ukraine.

Trump som en moderne Chamberlain? Nej, Trump som præsidenten, der brugte skattemilliarderne på USA fremfor en krig i Østeuropa.

Putin kan alligevel ikke erobre hele Ukraine, ligesom Rusland ikke kunne vinde Afghanistan. Lad bare Putin kløjes i sin borgerkrig, også selv om ofrene er enorme. Tænker Trump virkelig sådan? J.D. Vance gør i hvert fald: »I don’t really care what happens to Ukraine one way or another.«

Jeg hoppede i med begge ben, da Trump serverede på McDonald’s, da han spillede Bach og Leonard Cohen på vælgermødet i Philadelphia. Mine elever hoppede i, da jeg viste dem de bizarre optrin, Trump som hyggeonkel, musikelsker, menneske.

Ja, han kan servere pomfritter, men det betyder ikke, at han kan navigere USA gennem verdenskriser – Ukraine, Rusland, Kina, Mellemøsten og et globalt syd, som er ved at falde i hænderne på autokrater.

Man forstår næsten Trumps America First-politik. Der er jo kaos i verden. Man forstår MAGA, der bare vil kunne betale regningerne.

Men regningen bliver for alvor stor, hvis Kyiv falder, hvis Kina angriber Taiwan, hvis Mellemøsten brænder sammen. Så langt tænker den moderne republikaner bare ikke. Let for velfærdsdanskere at kritisere.

Isvinter på vej. Hvor ville man gerne tage fejl. Hvor ville man ønske, at Biden og Harris havde gjort et bedre stykke arbejde med immigrationen og økonomien, så de ikke rullede løberen ud for Trump.

De færreste troede på hans comeback efter Republikanernes dårlige midtvejsvalg i 2022, efter retssagerne tårnede sig op.

Men den grimme jura styrkede ham, Biden kollapsede, en kugle i øreflippen gjorde Trump usårlig, og i dag snakker ingen om retssagerne, mens Trump giver den hele armen som den lille mands mand.

Det går hurtigt i showbiz. Og showbiz er, hvad Trump kan, og hvad vælgerne vil have. Det får folk op af sofaerne og hen til stemmestederne – kan man det, så kan man blive præsident. Som Tom Jensen skrev i Berlingske, så skylder man sig selv at forstå Trumps forcer, ikke bare at affærdige ham. 5 pct. af danskerne ville stemme på ham, hvis de kunne, halvdelen af de amerikanske vælgere stemmer på ham – det må der være en grund til.

Den er hjemme. Mange republikanere er overbevist. Og det er måske Demokraternes sidste chance for at vinde – hvis man tror, den er hjemme, gider man ikke stemme, og omvendt, hvis man er bagud, er det bare med at komme hen til urnerne.

45-47. Trump som præsident nr. 45 og nr. 47. Flere runder kan han ikke tage. Snak om forfatningsændringer efter russisk-kinesisk forbillede er overdrevne, om ikke andet fordi Trump ville ende som sin yndlingsaversion – Biden.

Men Trump kan ødelægge meget i løbet af de fire år. Sætte Europa på den anden ende. Lade Putins onde ånd drive vestpå. Er Trump i virkeligheden interesseret i det? Ikke et opløftende eftermæle: præsidenten, der svigtede Europa, svigtede et marked, det er bad business.

Jeg sad og tegnede med vores 10-årige datter forleden. Pludselig kunne jeg se, at hun var i gang med at tegne Trump. »They are eating the dogs,« stod der i taleboblen over den orange mand. Det er sådan, man vinder valg i USA, ved at nå ud til folk, ved omtale, hellere dårlig end ingen. Det er en simpel mekanisme i hjernen, det, man lige husker, når man står i stemmeboksen. Og man husker Trump. Og glemmer, hvem han i virkeligheden er.