Dannebrog er ikke en ”ytring”, men en del af vores sjæl
Dansk Folkeparti har aldrig taget patent på Dannebrog. Idéen om en flaglov hilser vi velkommen, men i sin nuværende form er lovforslaget ikke fyldestgørende.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Dannebrog er verdens ældste flag. Vi har kendt det siden 1219, hvor det ifølge overleveringen dalede ned fra himlen i Tallinn i forbindelse med korstoget i Estland. Ja, faktisk har danskerne givet navn til den estiske hovedstad.
Fra omkring midten af det 19. århundrede blev Dannebrog hele det danske folks flag – ikke blot et symbol for konge- eller statsmagten. Vi kender Dannebrog fra enhver fejring af alt fra fødselsdage til bryllupper. Vi flager på halvt til begravelser. I rigtig mange danske haver befinder der sig en flagstang.
Noget helt tilsvarende finder man relativt få steder, måske bortset fra i de nordiske lande og i USA, hvor Stars and Stripes på tilsvarende vis er folkets flag og navnlig vajer over amerikanernes verandaer.
I Danmark blev Dannebrog – i hvert fald i en årrække – om ikke decideret lagt for had, så ignoreret af eliten som et udtryk for ”dårlig smag”. Da Dansk Folkeparti blev stiftet i 1995, valgte vi som noget naturligt Dannebrog som en del af vores velkendte logi. Hvorefter vi blev beskyldt for at tage ”patent” på flaget.
Naturligvis det rene vrøvl. Ingen har patent på Dannebrog, og heldigvis er det kommet på mode med det danske flag. Dansk Folkeparti pressede på for at få Dannebrog placeret i Folketingssalen, og det samme er lykkedes i mange byrådssale.
En flaglov er en god og tiltrængt ting. Men Dansk Folkeparti er ikke tilfreds med flagloven i sin nuværende skikkelse. Navnlig bekymrer det os, at man vil tillade det tyske mindretal i Sønderjylland at flage med det tyske flag.
Nu kan man jo sige, at det tyske mindretal i modsætning til mange andre mindretal i Danmark er historisk, og at det derfor bør nyde en særstatus.
Men her er man nødt til at se på Sønderjyllands historie – de mørke år under tysk besættelse fra 1864-1920 og de mange tusinde danske, som faldt på slagmarkerne under tvungen tysk værnepligt i Første Verdenskrig.
Man bør lytte til sønderjyderne. De er bekymrede. Ikke så meget på grund af det historiske tyske mindretal, men fordi mange nye tyske tilflyttere i disse år vælger Sønderjylland som deres bosted. I modsætning til det tyske mindretal har disse tyskere ikke nødvendigvis den samme forståelse for historien.
Dannebrog er et nationalt symbol. Det er forkert, når nogle politikere ligestiller det at hejse et flag med en hvilken som helst anden ”ytring”. Det danske flag er netop ikke en ytring, men et samlende og neutralt symbol. Det skal det fortsat være. Som i øvrigt flagene fra de øvrige nordiske lande, vi har et helt historisk og kulturelt fællesskab med.
Men det gælder ikke det tyske.
Som Dannebrog-samfundet med rette påpeger, er forslaget til en flaglov ufuldkomment. I en flaglov bør naturligvis indgå alle sædvanerne i brugen af Dannebrog såvel offentligt som privat
Det nuværende forslag til en flaglov omfatter alt for få ting. Det tager kun stilling til brugen af udenlandske flag, og her er vi som allerede nævnt uenige.
Men hvorfor ikke få en klar definition af, hvordan man korrekt anvender Dannebrog? Ideelt ved at dele forslaget i to dele – en, som omhandler brugen af udenlandske flag, og en anden, der omfatter den korrekte brug af det flag, som er en del af vores historiske sjæl.