Bare tag det roligt: De fleste europæere holder stadig af demokratiet
Midt i al postyret om det østrigske valg er det værd at huske på, at det store flertal af europæiske vælgere er demokratisk indstillede.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Selv om det pro-russiske højrenationale parti FPÖ blev det største ved det netop overståede parlamentsvalg i Østrig, er det vigtigste at hæfte sig ved i forbindelse med valget noget helt andet. Nemlig, at det store flertal af østrigere stemte på partier, som støtter demokratiet og Ukraine fremfor for diktaturet og Rusland.
De demokratisk-sindede østrigeres stemmer er blot fordelt ud på mange forskellige partier, f.eks. det konservative ÖVP, det socialdemokratiske SPÖ og De Grønne. FPÖ har altså ikke ”vundet valget”, som nogle siger, blot fordi det er blevet det største.
Sådan har man i hvert fald ikke traditionelt formuleret det – heller ikke engang i Østrig. I givet fald skulle man f.eks. også kunne sige, at Socialdemokratiet vandt samtlige folketingsvalg i Danmark fra 1924 til 2001. Og det er der vel næppe nogen, der vil påstå.
Nej, det mest interessante ved det østrigske valg – ligesom ved mange af de øvrige nylige valg i Europa – er derimod, at de demokratisk-sindede partier (dvs. partier, der støtter Ukraine fremfor for Rusland) samlet set fik langt de fleste af stemmerne.
De fleste europæere er jo fornuftige, selvstændigt tænkende demokrater – bl.a. fordi vi har en efterhånden meget lang tradition for demokrati i de fleste europæiske lande.
Dette afspejlede sig også ved EP-valget i juni, som ganske vist i nogle lande gav stor fremgang til højrenationale partier, men hvor valgets hovedresultat var, at de tre store, gamle demokratisk indstillede grupper i parlamentet, Socialdemokraterne, De Kristelige Demokrater/Konservative og De Liberale, fik et stort flertal tilsammen og dermed kan fortsætte den midtsøgende, pro-demokratiske, anti-russiske linje, som i mange år har karakteriseret deres samarbejde.
Når man dertil lægger mandattallene for forskellige andre demokratiske kræfter i EP-Parlamentet, f.eks. den grønne gruppe, kan man tydeligt se, at de demokratiske indstillede europæere fortsat udgør et stort flertal i den europæiske befolkning.
Ganske vist er der også nogle grupper i Europa-Parlamentet, hvori pro-russiske og/eller anti-demokratiske kræfter spiller en stor rolle.
Det gælder f.eks. den gruppe, som Danmarksdemokraterne har tilsluttet sig, og hvori det polske parti PiS (Lov- og Retfærdighedspartiet), som havde regeringsmagten i Polen frem til sidste efterår, og som da arbejdede på at afskaffe de sædvanlige demokratiske principper i forbindelse med Polens domstole, har mange medlemmer.
Ligesom det gælder den gruppe, som Dansk Folkeparti er medlem af, og hvor man finder netop bl.a. det østrigske parti FPÖ, som i sin politik helt åbenlyst støtter Putins russiske diktaturstat fremfor Ukraines demokrati.
Men disse to grupper er (sammen med gruppen, hvor det tyske AfD er dominerende) undtagelsen. Langt de fleste europæere har ved de seneste valg demonstreret deres demokratiske sindelag ved at stemme på de demokratisk sindede partier, som de har.
Dette skyldes i høj grad den lange demokratiske tradition i Europa (som for Danmarks og en række andre landes vedkommende går tilbage til 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet) og den ”dannelse” af de fleste af os til at blive demokratisk indstillede individer, som er fulgt heraf.