Fri os fra dommedagsretorikken om vejret

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Meteorologer har udviklet sig til vore dages dommedagsprofeter, som igen og igen forudser vejrmæssige katastrofer, der dog yderst sjældent bliver til mere end helt almindelig regn, blæst eller måske solskinsvejr. Senest så vi det med forudsigelserne om en såkaldt 100-årshændelse med voldsomme skybrud over store dele af landet lørdag den 13. juli, som i realiteten var almindelig fredelig dagsregn de fleste steder.

Forudsigelser om vejrkatastrofer er tydeligvis godt stof i medierne og giver gode klik på netaviserne. Og de giver samtidig meteorologer en status i nyhederne, som de næppe nogensinde har haft tidligere. Nogenlunde de samme sommervejrstemperaturer, som før blev illustreret ret neutralt, vises i dag med brændende røde farver på tv-stationernes vejrkort.

Det er en underliggende præmis for al den alarmistiske vejrjournalistik, at vejret er kraftigt præget af klimaforandringer og “straffer os”, fordi vi ikke har sørget for at fikse klimaet i tide. På den måde repræsenterer vejrdækningen en form for religionserstatning, hvor mennesket er oppe imod kræfter med en egen vilje, som vi må bøje os for, hvis vi skal undgå undergangen.

Men vejret har altid været voldsomt indimellem, og vejrjounalistikken er gennemgående totalt ahistorisk. Hvornår hører vi nogensinde om paralleller til fortidens vejrkatastrofer som eksempelvis stormfloden i Lønstrup i 1877, der skar en stadig eksisterende dyb slugt ind gennem byen? Om storme og skybrud, som i fortiden rev gårde og huse og sågar herregårde med sig? Eller om risikoen for at dø af vejrfænomener, som i dag er faldet til omtrent 1 pct. af, hvad den var for 100 år siden? Først og fremmest fordi vi i dag har et moderne samfund med et effektivt beredskab til at håndtere voldsomt vejr.

Bevares, en gang imellem viser vejret tænder, og de senere år synes at have været vådere og indimellem også varmere. Men langt det meste af tiden virker vejret egentlig fuldkommen normalt, og der er i hvert fald intet, der tilsiger, at vi som et moderne samfund ikke kan tilpasse os de ret langsomme og gradvise forandringer i vejret, som kan forudsiges.

Selvfølgelig skal vi tage klimaforandringer alvorligt og gøre, hvad vi kan, for at udbrede vedvarende energi (helst kernekraft eller andre effektive energiformer, som ikke spolerer landskab og kyster). Men det kan vi også godt gøre uden den yderst trættende evige “ulven kommer”-vejrjounalistik.