USA er i opløsning

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi ved i skrivende stund ikke, hvad Trumps attentatmands motiver var. At nogen forsøgte at slå ham ihjel, var dog verdens mindste overraskelse. Hadet og polariseringen i USA har nået et niveau, hvor der åbent tales om både opsplitning af landet og risiko for borgerkrig.

Hvad er egentlig årsagen? Det er lettest at fokusere på det overfladiske. Trumps splittende person. Den åbenlyse forfølgelse og dæmonisering af ham. Sammenbruddet af en fælles offentlighed med aktivistiske medier, der råber i hvert deres ekkokammer.

Den mest oplagte forklaring er imidlertid strukturel. USA har på få årtier forandret sig radikalt. Det USA, de fleste amerikanere kendte og følte sig hjemme i, forandres i et nærmest eksplosivt tempo. Helt enkelt: I 1960 udgjorde såkaldte europæiske amerikanere 9 af 10 af den amerikanske befolkning. I 1990 var det 8 af 10. I dag er det godt 6 af 10.

Uanset hvad man i øvrigt måtte mene og synes: Den udvikling er radikal. I hvilket som helst land ville så store forandringer i befolkningen som minimum skabe spændinger, hvis ikke borgerkrig. Vi kan jo tage fortyskningen af Sydslesvig som eksempel, hvis vi tror, at vi selv har været hævet over demografiske konflikter.

Og man tager grundlæggende fejl af USA, hvis man tror, at det historisk set har været et multikulturelt samfund. Rygraden i USA er lige så monokulturel som den danske, og den består af protestantiske, britiske nybyggere. Det kan man se i alt fra forfatningen til maden. En britisk kultur, de andre europæiske amerikanere er blevet assimileret ind i. Det er amerikansk kultur.

Det europæiske USA er nu i fremskreden opløsning. Årsagen er indvandringen, der både er vokset kraftigt og har skiftet karakter, så den stort set udelukkende kommer fra Sydamerika, Mexico og Asien. En langt mere fornuftig indvandring end den katastrofale mellemøstlige indvandring, vi selv kender til, men ikke desto mindre eksistentielt truende. For de europæiske amerikanere holder deres land snart op med at være et sted, hvor de udgør flertallet. Det er den slags forandringer, angst er lavet af.

For dem, der ikke har gået på universitetet, betyder indvandringen samtidig en stadig mere nådesløs konkurrence fra den billige arbejdskraft. De amerikanske arbejderlønninger er nærmest berømte for deres lave vækst, og det eneste, der stiger mere end uligheden, er utrygheden. Holdningen til indvandring er ligesom herhjemme derfor i høj grad et klassespørgsmål.

Hvorfor har Trump trodset alle forudsigelser og blevet populær i store dele af befolkningen? Det er han, fordi han har lovet at stoppe indvandringen. Der er selvfølgelig også andre årsager, men spørgsmålet om indvandring overskygger alt andet. Stod det alene til europæiske amerikanere, ville Trump således have vundet stort over både Hillary og Biden. Blandt ikke-universitetsuddannede europæiske amerikanere fik Trump næsten to tredjedele af stemmerne. Ret utroligt, i betragtning af at demokraterne skulle forestille at være partiet for arbejderklassen. Det er de store virksomheder, medierne, institutionerne og de universitetsuddannede mod den jævne europæiske amerikaner.

I en tale tidligere på måneden nævnte Trumps nyudpegede vicepræsidentkandidat, J.D. Vance, et eksempel på forandringerne. Byen Springfield i Ohio havde 55.000 indbyggere for fire år siden, men er nu vokset til 75.000 på grund af illegal indvandring. Vance selv kommer fra bunden af det amerikanske samfund i en by ikke meget forskellig fra Springfield.

Reelt er det nok for sent at stoppe den demografiske omkalfatring af USA. Langt hen ad vejen har den allerede fundet sted. Om USA formår at skabe en ny national identitet, eller om opløsningen fortsætter, er svært at spå om. Men at de europæiske amerikanere, der gradvist taber både deres identitet og levebrød, vil reagere med dyb frustration, bør ikke overraske nogen.