Fortsæt til indhold
Kommentar

Sommerturister søger væk fra de skoldhede sydeuropæiske feriedestinationer og valfarter til Skandinavien

”Coolcationing” kaldes fænomenet, hvor turister tager på sommerferie til køligere himmelstrøg.

Désirée OhrbeckCand.mag., Seattle

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Danmark og Skandinavien er blevet det nye tropeferie-paradis, som Shu-bi-dua sang i sin ”Costa Kalundborg”.

Italien har sine renæssancebygninger, Frankrig og Grækenland sine antikke monumenter. Men Sydeuropa er blevet for varm for mange turister, der i stedet valfarter til Skandinavien og ser ”Den lille Havfrue”, Skærgården langs den svenske vestkyst og Norges fjorde.

Sydeuropa hærges i stigende grad af brande og ekstrem hede. Grækenland har været nødt til at lukke for, at turister kan besøge Akropolis om eftermiddagen pga. risiko for hedeslag hos de besøgende. Turister oplever i stigende grad, at det, der skulle have været en afslappende ferie med indtryk fra dage og aftener ude, bliver til lange dage på et hotelværelse i et klima nedkølet af aircondition.

Klimaforandringer betyder, at folk bevæger sig anderledes end tidligere – også når det drejer sig om turisme. Derfor undrer det ikke, at turismen i Sverige i år er oppe med 47 pct. Til sammenligning er Italien kun oppe med 3 pct. Flyrejser til København, Bergen og Stockholm er steget med et tocifret procentpoint.

Traditionelt har sommerferier handlet om at besøge turistattraktioner og dase på en strand, men ”coolcation” ændrer folks rejsevaner. Nu søger turisterne naturbaserede oplevelser under mere behageligt kølige himmelstrøg.

Med behageligere temperaturer kan turister i Skandinavien være heldige både at få nogle varme dage på stranden og se nordlys. Ud over kølig brise er kunst, design, kultur, lave bygninger, den minimalisme, København, Oslo og Stockholm er så kendt for i hele verden, dét, turister er vilde med.

Det er ikke kun i Sydeuropa, det bliver varmere og mere tørt. Jeg sidder i Seattle i et hjørne af USA, der er kendt for sit regnvejr og et klima, der ligner det danske. Temperaturen viser 34 grader, og det eneste sted, det er til at holde ud at være, er indenfor.

På hjemmesiden Climate Check forudser de, at vi i år 2050 vil have 27 dage om året med varmegrader på over 29 i forhold til de syv, 1990 bød på i min by. Vandreservoirer bliver påvirket, snedækket i bjergene, der er vitalt for naturen, når det smelter, er mindre, jorden er ikke fugtig nok, så jordskred er hyppigere. Og så videre og så videre.

Klimaforandringerne sætter en lavine i gang – både rent bogstaveligt og billedligt. De senere år har vi set flere amerikanere søge herop for at slippe væk fra brande og hedebølger.

Hvordan klimaforandringerne på sigt påvirker ikke bare feriehungrende turister, vil tiden vise. Gad vide, hvordan koldere klimaer vil reagere på klimamigranter – fra vores eget kontinent og langvejsfra?