Farlig fristelse: Derfor risikerer unge at sætte pensionsformuen over styr
Diskussionen om pensioner er blusset op igen. Unge skal have mulighed for at slække på indbetalingerne, men faktum er, at halvdelen af danskerne i forvejen ikke sparer nok op.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Der er åbenbart politisk velvilje til at udhule vores pensioner. Det bliver en uundgåelig konsekvens, hvis det besluttes, at unge familier eller førstegangskøbere skal have lov til at indefryse deres pensionsindbetalinger i en periode, mens de har hårdest brug for penge.
Venstres finansordfører Hans Andersen betegner det som »en hjælpende hånd« til Børsen.
Denne hjælpende hånd vil jeg beskrive så mildt og venligt, jeg kan: En usikker og rystende hånd.
Der har bredt sig en myte om, at vi danskerne sparer for meget op til vores pensionstilværelse. Og det passer simpelthen ikke. Hvem definerer egentlig, hvad der er for meget? Det må være os selv.
Vi går ud i virkeligheden: En halv mio. danskere sparer ikke nok op, viser tal fra Forsikring & Pension. Forsikringsselskaberne anbefaler, at man har 80 pct. af sin arbejdsindkomst sparet op til pensionstilværelsen. Jeg vil da godt have mere. Jeg har aldrig været på Påskeøen, Antarktis eller Galapagos-øerne.
Vores levealder er - heldigvis - stærkt stigende, og pensionisternes helbred er bedre end tidligere. Det medfører også et stigende aktivitetsniveau, og den slags koster pensionspenge. Så hvem siger, at 80 pct. er nok?
Hvorfor er der det behov for konstant at stikke hjælpende hænder ud til danskere, hvis økonomi selvforskyldt er presset? Sådan er det at være førstegangskøber og nystiftet familie. Men med valg af en billig bolig - og dem findes der mange af - og stærk styring af den daglige økonomi er det ikke noget problem.
Hjalte, Kjartan eller Lille Solsikke på to eller fem år er fuldstændig ligeglade med, om sandslottet bygges - og senere ødelægges - på en strand i Thailand eller Tversted.
I den - eller måske især - i den periode giver det mening at betale til en pensionsopsparing ved siden af. Den er en del af lønnen, og man mærker ikke, at man sparer op. Pensionen vokser i ubemærkethed uden at påvirke den daglige økonomi.
Vi ved faktisk, hvilke konsekvenser det får, hvis der slækkes på pensionsindbetalingerne. Det gør vi ved at se på konsekvenserne af at gå på deltid. 160.000 danskere mellem 55 og 64 år arbejder nu på deltid. I så fald bliver det meget dyrt, hvis de pågældende stadig vil have 80 pct. af en fuldtidsløn
Går man på deltid som 55-årig, skal man således indbetale ca. 66 pct. af sin løn for at nå det mål.
Er man ny på arbejdsmarkedet og ved samme lejlighed har stiftet familie, er det langt fra sikkert, at der indbetales nok på pensionen i forvejen. Forsikringer mod tab af bl.a. erhvervsevne, dødsfald og sundhedsforsikring er med til at udvande pensionsindbetalingerne. De tre forsikringer er bydende nødvendigt for ethvert ungt menneske, men præmien trækkes fra før pensionsopsparingen. Især i de første år kan der være tale om et betydeligt dræn.
At vælge slet ikke at betale til sin pension i en periode vil reelt betyde, at man slet ikke sparer op. Det værste er i virkeligheden, at man slet ikke får gavn af renters rente-effekten. Det er ikke noget tilfælde, at verdens måske bedste og i hvert fald mest ikoniske investor Warren Buffett betegner renters rente-effekten som »verdens 8. vidunder.«
Vi kommer ikke udenom, at jo tidligere pensionsopsparingen etableres og jo større den er, desto mere bliver den værd, når vi skal pensioneres.
Argumentet om, at førstegangskøbere skal have ”hjælp” er ikke nyt og gentages ofte. Jeg gentager også gerne: I skal ikke have ondt af førstegangskøberne. De er stillet præcist, som de altid har været.
Nu skal de have hjælp, så de kan bruge penge på boligkøb frem for at spare op. Det er rendyrket spekulation med de unge som sikre tabere. Lysten til at købe dyrere, end økonomien i virkeligheden kan bære, forstærkes. Risikoen for at boligen falder i værdi, skal man altid indregne. Sker det, er pengene tabt. Stod de på en pension i stedet, ville pengene give gevinst.
Det er en økonomisk dødsfælde.
Også unge bør tænke på det effektive skattefilter, som indbetalinger på pensioner skal igennem. Her er der flere ting at være opmærksom på.
Vi får alle et ekstra pensionsfradrag. Op til 80.600 kr. er fradraget 12 pct. for alle, der har mere end 15 år til pensionen. Fra 2026 får vi med stor sandsynlighed nye skattesatser. Kort fortalt bliver en stor del af lønnen over topskattegrænsen erstattet af en mellemskat på 7,5 pct. Det er halvdelen af topskattesatsen.
Det er jo ubetinget positivt, at skatten falder. Men frem til 2026, hvor mellemskatten indføres, vil det være langt mere attraktivt at indbetale med et fradrag på 15 pct. fremfor et fradrag på 7,5 pct. Den gevinst er ikke ubetydelig.
For hver 1.000 kr. vi sætter ind, kan topskatteydere i dag fratrække 520 kr. I 2026 vil fradragsværdien af samme indbetaling falde til 445 kr.
De seneste år har der været et hav af ændringer i pensionsreglerne, og det er utrygt.
Opsparing til pensionstilværelsen er og bliver langsigtet. Det er simpelthen en dårlig forretning at vente, til at brevene fra Ældre Sagen bliver hyppigere og hyppigere. Det gælder også, selv om vi har planer om at arbejde videre efter folkepensionen. Vi ved ikke, om vi har lyst eller kræfter, når vi når dertil.
Også derfor er en solid pension vigtig, men det kræver, at vi indbetaler til den.