Kære forældre: Ungerne har ikke råd til storbyen - det har I heller ikke
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
De efterhånden mange beskrivelser af, at ”sagesløse” unge og førstegangskøbere ikke længere har råd til at købe sig ind i de store byer, er ikke til at holde ud.
Vi må forstå, at det er synd for dem, at de ligesom alle os andre skal betale 4 pct. i rente og ikke bare kan trække et afdragsfrit lån med ren renterisiko i dankort-automaten og dermed købe sig gåafstand til stamcaféen, veganerbageren eller den lokale latteleverandør.
Underforstået: Kan det virkelig være rigtigt, at Hjalte, Kjartan og Lille Solsikke (navnene er tilfældigt valgt) ikke skal have råd til et glas vin, et stykke veganerwienerbrød eller en latte til 70 kr. eller mere for at bo anstændigt i de attraktive områder? Skal de ligefrem spare?
Hysteriet om unge studerende og førstegangskøbere har nået groteske højder, og jeg finder det faktisk på sin plads at advare jer forældre mod at deltage i det hysteri. Dagens forældre er klar til at overlade op til flere vitale organer til deres børn om nødvendigt, hæve pensionen i utide for at dække ungernes jordomrejser eller betale for den brugte og derfor plettede spanske stol, der er standard i langt de fleste boliger med unge beboere.
Tro mig: Jeg kender problematikken.
Jagten på drømmeboligen kan blive dyr og lægge pres på forældrenes økonomi. Realkredit Danmark og Nordea Kredit har analyseret markedet for forældrekøb og konstaterer, at det underskud, man får på den øvelse, er historisk højt.
Juniors husleje for en forældrekøbt ejerlejlighed på 60 kvm i København løber op i ca. 6.000 kr. Forudsætningen er, at han eller hun kan få boligstøtte. I modsat fald er huslejen 7.000 kr. Det skal man holde op imod, at en studerende kan få 6.397 kr. i SU hver måned, og det er før skat.
Selv med en medlejer kan det erodere den unges spinkle økonomi. Det vil også minimere muligheden for boligstøtte. Et job ved siden af studierne kan naturligvis kompensere, men det er næppe en god idé for en cand.scient.pol.-, advokat- eller lægestuderende at arbejde alt for meget, når specialet skal skrives. Det vil jeg faktisk advare imod!
En behjertet forældrekøber risikerer altså foruden boligudgifter at skulle betale et tilskud hver måned til juniors husleje. Lose-lose situation, siger jeg bare.
Mens de 30-årige renter var nede omkring 0,5 pct., og fleksrenterne negative, gav forældrekøb overskud og i visse tilfælde betydelige overskud. Det har jeg selv oplevet med vores forældrekøb, hvor det månedlige overskud var lidt over 5.000 kr. Det er altså en ekstra indtægt på 60.000 kr. om året.
Det er ikke vores egen fortjeneste skal jeg understrege, men rent held.
Nu ville vi formentlig have et underskud af samme størrelse - om ikke mere. De seneste par år har vist, at boligpriserne kan svinge meget og hurtigt. Det samme kan renterne. Det toneangivende 30-årige lån har nu en rente på 4 pct., og den nye boligskattereform er fortsat en joker.
Har man en robust økonomi, kan man klare det. Men forudsætningen for, at regnestykket går op i den sidste ende, er stigende priser.
En gennemsnitslejlighed i København koster 3 mio. kr. Stiger værdien af den med 5 pct. om året, vil den kunne sælges for ca. 3.8 mio. efter 5 år og 4,9 mio. kr. efter 10 år, beregner Nordeas Kredit. Et forældrekøb skal beholdes i minimum fem år. Det skyldes, at købs- og specielt salgsomkostningerne er høje og jo skal tjenes ind.
Beholder man ejerlejligheden i de fem år, vil den kunne give en gevinst på 13.800 kr. om måneden med de nævnte forudsætninger. Men man skal lige huske, at avancen på forældrekøb skal beskattes, medmindre den overdrages til junior på et tidspunkt.
Kære forældre: I skal have penge i ryggen nu for at købe.
Der er måske ikke megen trøst at hente i lejeboligerne. Ifølge Finans Danmark koster det mellem 6.000 og 9.500 kr., hvis man vil leje en nyere lejlighed i de fire største byer.
Det har en ung studerende naturligvis ikke råd til, medmindre et studiejob kan skubbe indtægten i vejret. Som forældre kan vi under alle omstændigheder hjælpe til ved at betale en del af huslejen.
Det kan synes irriterende at skulle betale penge, der bare forsvinder ud i den blå luft til en glad udlejer. Men prøv lige at lave regnestykket. Det koster minimum 100.000 kr. at købe og sælge en ejerlejlighed. Fordeler man den udgift ud over fem år, er det en udgift på knap 1.700 kr. om måneden.
Så meget kan man altså give junior i boligstøtte uden at løbe nogen formuerisiko med et lejlighedskøb. Dertil kan man lægge udgifter til vedligeholdelse og opdatering af hvidevarer. Disse omkostninger har man ikke som lejer - heller ikke udgifter til ejerforeninger.
Der er med andre ord en del at give af.
Jeg får fortællingen om de stakkels studerende og førstegangskøberne gratis, men jeg køber den ikke. Det er bekymrende, at Finans Danmark netop har foreslået lempelser, for at købere med en svag økonomi får lettere ved at komme ind på boligmarkedet.
Bankernes organisation foreslår bl.a. at grænsen for rentefradrag skal hæves for førstegangskøbere, og at afgiften på tinglysning skal fjernes.
Forslaget har planøkonomisk karakter, da dens eneste formål er at begunstige en udvalgt gruppe. Staten skal styre. Det lyder nærmest grotesk at skrive det, men jeg gør det. Kan det undre, at de med svagest økonomi har sværest ved at komme ind på boligmarkedet? Nej vel.
Sådan har det altid været, og sådan vil det blive ved med at være. Så kære forældre: Hop ikke på den vogn. Den kan køre direkte ind i en økonomisk mur.