Først fik hun bøllebank af Trump. Nu vil hun så stemme på ham

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Tidligere på året beskrev jeg i disse spalter Nikki Haleys rolle ved de republikanske primærvalg som værende den amerikanske pendant til et nyttejob. Begrundelsen for betegnelsen var, at den chanceløse Haley alligevel blev hængende i primærvalgkampen, fordi hun alligevel ikke havde andet at foretage sig rent politisk.

Sidenhen blev Haley ganske som forventet bøllebanket af Donald Trump ved stemmeurnerne og droppede ud i begyndelsen af marts.

Det store spørgsmål har efterfølgende været, hvordan Haley så ville stille sig i rollatorræset mellem alderspræsidenterne Biden og Trump?

At hun er politisk uenig med Biden, giver sig selv. Men Haley har også i skarpe vendinger kritiseret Trump – som hun vel og mærke var FN-ambassadør under – og sagt, at Trump ikke var egnet til at være præsident (igen).

I denne uge kom svaret så, og det var klassisk Haley: Efter kras kritik af sin tidligere chef erklærede hun, at Trump ikke var perfekt, men at hun ville stemme på ham ved præsidentvalget, da Biden »har været en katastrofe«. Her fristes man til at citere Republican Voters Against Trump-bevægelsen, der på X kort og godt skrev: »Nikki Haley burde lytte til Nikki Haley. Donald Trump er ikke egnet til at være USA’s præsident.«

Til syvende og sidst ville de fleste af Haleys vælgere i primærvalgene have stemt på Trump ved præsidentvalget. Ligeledes var en mindre del af hendes vælgere ved primærvalgene aldrig i spil for Trump, da de allerede foretrak Biden. Det interessante perspektiv er derfor den del af Haleys vælgere, som er på vippen, fordi de ikke er overbevist af hverken Trump eller Biden. For dem betyder det alligevel noget, hvordan deres foretrukne kandidat har positioneret sig i pest eller kolera-valget. For Haley er Trump det mindste af to onder. Eller som den danske rapper Tessa ville formulere det: den bedste af de værste.

Et populært udtryk i amerikansk politik er, at man skal prioritere landets interesser over partiets: country over party. Nikki Haley vil sikkert påstå, at hun netop gør dette ved at foretrække den ikke perfekte Trump fremfor den katastrofale Biden.

Personligt er jeg nu mere tilbøjelig til at være enig med Haleys partifælle Liz Cheney, der om dette pest eller kolera-valg plejer at sige: »We can survive bad policies. We can’t survive a president who goes to war with the Constitution.«

Med andre ord: hellere en præsident, som man er lodret uenig med politisk, men som agerer inden for demokratiets spilleregler, end en partifælle, der ser stort på demokratiske normer, ikke vil anerkende sit valgnederlag og opildner til et stormløb på Kongressen.

Det er åbenlyst ikke den afvejning, som Nikki Haley har foretaget. Hun har tydeligvis primært tænkt på sin egen politiske fremtid. Set i det lys var det nærliggende at sætte partiet højere end landet, da Haleys politiske fremtid ligger i Trumps republikanske parti.

Det punkterer til gengæld den feberdrøm, som jeg har mødt en del gange i Danmark efterhånden, hvor Nikki Haley indgik en forbrødring med Joe Biden i landets bedste interesse og blev Bidens vicepræsident for at forhindre en Trump-sejr. Herefter bøllebankede Biden-Haley så Trump ved præsidentvalget i en skøn tværpolitisk enighed, der samtidig satte en stopper for Trumps indflydelse i amerikansk politik, og så levede alle lykkeligt til deres dages ende.

Her i den virkelige verden beskriver Haley gerne sig selv som en konservativ politiker med principper. I realiteten har hun så truffet et valg, der hverken er principfast eller styrker hendes personlige integritet.

Tværtimod er Nikki Haley gået fra at have været i nyttejob til aktivt at vælge at blive Trumps nyttige idiot. Det kan man være dybt skuffet over, men personligt er jeg mere på linje med Nick Catoggio, der lakonisk skrev om Haleys beslutning: »Det er svært at mønstre indignation på nogen, der har skuffet dig, når du havde lave forventninger til vedkommende til at begynde med.«

Til gengæld kan vi glæde os over, at der helt frem til Trumps annoncering af vicepræsidentkandidat vil være spekulationer, hvorvidt det nu bliver Haley. I så fald kommer Nikki Haley i nyttejob som Trumps nyttige idiot, hvorved cirklen er sluttet. Men den diskussion tager vi en anden gang.

”Kampagnesporet” tager hver uge temperaturen på de store dagsordener i USA. Lyt med hos Apple, Spotify eller i playlisten herunder, og husk at abonnere, så du får besked, når der kommer en ny episode.