Hvorfor siger palæstinensere og venstreorienterede ikke fra over for Hamas?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Apartheid, folkedrab, krigsforbrydelser. Ord har specifikke juridiske definitioner, ord har betydning. De skal ikke misbruges, sådan som det er tilfældet i den propagandakrig, der foregår i Vesten og på sociale medier langt fra frontlinjen ved Gaza.

Hvis vi et øjeblik lægger den verdensopfattelse, mange har af, at det pr. definition er dem, der er brune og fattige, der er de gode, og dem, der er hvide og økonomisk mere velstillede, der er ”de onde”, rokkes vores verdensopfattelse måske. Det er udfordrende, måske endog ubehageligt, men i det mindste går man så ikke i gåsegang efter en bestemt pibes fløjte, men tænker selvstændigt.

»Børnene, Désirée. Børnene,« siger min veninde i telefonen. Hun er født og opvokset i Israel og bor nu i New Jersey. Hun er en af de mange, der mistede et familiemedlem i massakren den 7. oktober. »Retsmedicinerne troede, de havde set alt. Men de har aldrig set en lignende brutalitet over for de kvinder, Hamas udsatte for seksuelle forbrydelser, inden de dræbte dem.«

Voldtægter, halshugninger, børnedrab, vold og massakrer, Israel ikke har oplevet siden Anden Verdenskrig, udført af terrorister, der gemmer sig bag de borgere, de hævder at beskytte.

Hamas er kendt for sit spindelvæv af underjordiske tunneler finansieret af godhjertede vestlige organisationer, der troede, materialerne blev brugt til at forbedre vandforsyning, boligforhold og levestandarden, men i stedet blev stjålet af Hamas og lavet om til våben og gange, der løber langt ind over Israels territorium. Hamas har ingen skrupler og bruger skoler og hospitaler som våbendepoter og indgange til deres underjordiske netværk. I sin tid blev Hamas stemt ind i magtens korridor af Gazas borgere – og fik derefter aldrig igen muligheden for at smide dem på porten i et demokratisk valg.

Folkedrab – det er dét, Hamas og mellemøstlige stater ønsker over jøder i Israel. »De giver ikke op, før de har tilintetgjort os,« sukker min veninde.

»Hvad ellers kan vi gøre end at forsvare os?«

Israel har aldrig sagt, at det ønsker at udrydde en bestemt befolkningsgruppe, det har den muslimske verden til gengæld – og dét må vel alt andet lige betegnes som en blåstempling af folkedrab?

Krigsforbrydelser – Den frygtelige lørdag for tre uger siden slog Hamas civile ihjel; kvinder, børn, unge og gamle. Skændede dem, udstillede dem. Sådan kæmper Hamas – uden at respektere regler for udkæmpelse af krig. Israel advarer civile i Gaza, inden de bomber mål, hvor Hamas opholder sig.

Apartheid. »Der bor 20 pct. palæstinensere og arabere i Israel. Det kan vi sagtens,« fortsætter hun og siger, at der så hurtigt som muligt skal indgås fredsforhandlinger. Hun taler om kvinder og børn, der lider, og en befolkning, der bliver brugt i et større mellemøstligt skakspil. Og så siger hun: »Tænk, hvis det var Danmark, det skete for. Hvis du ikke havde et hjem, et sted, du hørte til med din historie, dit sprog, din kultur.« Og dén sætning rammer rent. For selvom jeg har boet i udlandet i mange år, så er Danmark i mit hjerte. Dét er mit tilhørsforhold, dér forstår jeg kulturen, traditionerne, årstiderne og lugtene.

Hvorfor er venstreorienterede på terroristernes side? Hvorfor gentager de Hamas’ sprogbrug, accepterer at være brikker i et grusomt voldsforherligende verdenssyn?

Israel kæmper for sin eksistens og overlevelse og retten til at kunne leve i et demokrati blandt naboer, der ikke respekterer demokratiske værdier og menneskerettigheder. I Danmark og USA og i den vestlige verden generelt kører en akademiseret diskussion på universiteterne, hvor velmenende normsættende professorer giver udtryk for deres støtte til palæstinenserne i Gaza og taler med en løftet pegefinger om Israel.

På gaderne i København og Seattle og i storbyer i Vesten demonstrerer godhjertede venstreorienterede side om side med mindre godhjertede jihadister. Hvordan palæstinensere, muslimer og venstreorienterede ikke tager skarpt afstand fra at være terroristers nyttige idioter, er mig en sørgelig gåde.