Fortsæt til indhold
Kommentar

Udlændingedebat trækker nye streger i svensk politik

Aktualiseret af bandekonflikterne har udlændingedebatten i Sverige taget en helt ny drejning.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I kølvandet af de aktuelle, voldsomme bandekonflikter i Sverige er der opstået helt nye skillelinjer i udlændingedebatten i Sverige.

I søndags samledes alle partilederne til en stor helaftensdebat på SVT, og her kom det til at fremstå klart, hvad de nye skillelinjer var. De fleste af partierne talte om en mislykket integrationspolitik som den væsentligste del af forklaringen på bandekonflikternes eskalering.

Men to af partilederne skilte sig ud fra de øvrige ved kraftigt at betone, at også antallet af udlændinge, der var kommet til Sverige gennem de seneste mange år, var en væsentlig forklaringsfaktor i sig selv. Det drejede sig om statsminister Ulf Kristersson (fra det konservative Moderaterne) og Sverigedemokraternes partileder, Jimmie Åkesson. Lederne af de to øvrige regeringspartier (ud over Moderaterne), nemlig Kristendemokraterne og Liberalerne, talte ligesom lederne af oppositionspartierne Socialdemokraterne, Miljøpartiet og Venstrepartiet primært om, hvordan det var integrationen, der var slået fejl.

Mange af partierne i Sverige har rykket sig på udlændinge- og retspolitikken i de seneste år (mod højre, forstås). Men det er interessant, at der inden for rammerne af dette nu ser ud til at være opstået en ny skillelinje, hvor Sverigedemokraterne og Moderaterne er de absolutte strammere. Det kan på længere sigt blive en kæmpe fordel for disse to partier, som generelt også allerede nu ser ud til at holde skansen i meningsmålingerne – i forhold til resultatet fra riksdagsvalget i 2022.

De to små borgerlige regeringspartier, Kristendemokraterne og Liberalerne, kan derimod hurtigt komme ud i store problemer, hvis de i den nuværende situation fortsætter med primært at tale om mislykket integration. De bakker naturligvis op om den borgerlige tre-partiregerings kommende stramninger på såvel udlændinge- som det retspolitiske område. Men hvis de af hensyn til de af deres partimedlemmer og vælgere, der generelt stadig er lidt mere ”bløde” på udlændingepolitikken end Sverigedemokraternes og Moderaternes vælgere (som et levn fra udlændingedebatten i Sverige i 2010’erne), vil de snart risikere at gå (endnu) mere tilbage i meningsmålingerne og ved det næste valg.

Det generelle indtryk, når man læser de aktuelle meningsmålinger, er nemlig, at det store flertal af svenskerne nu ønsker markante stramninger. Af såvel rets- som udlændingepolitikken. Og hvis de to små borgerlige midterpartier i regeringen (Liberalerne og Kristendemokraterne) giver indtryk af den mindste ”slinger i valsen” på dette punkt, kan det hurtigt gå hen og blive dødsstødet for den borgerlige midte i svensk politik og for disse to partier, som ellers har spillet en nøglerolle i Sverige i årtier.