Stilhed før stormen i Ukraine: Det her er nødt til at gøres færdigt

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Shaping and testing. Man prøver at finde svage punkter i den russiske forsvarslinje. Den ukrainske offensiv er stadig i sin indledende fase, man mærker fjenden på tænderne.

Pludselig kan det gå løs, og de afgørende styrker kan indsættes til et gennembrud.

»Wait for the heavy brigades,« varsler den amerikanske general Ben Hodges fra tænketanken Cepa. Der er tale om flere sammensatte panserbrigader med i alt over 300 ukrainske tanks, herunder Leoparder, plus endnu flere pansrede køretøjer. De vil blive sat ind, når den russiske kædes svageste led er lokaliseret. Man kan selv forestille sig, hvordan det vil udfolde sig.

Militæreksperter vurderer, at man vil prøve at trænge igennem til Det Azovske Hav. Sådan kan man splitte den russiske besættelseshær op i to. I det hele taget må man sige, at blot det at trænge igennem forsvarslinjen må være katastrofalt for russerne. De har enorme mængder materiel og styrker på aksen, bagved ligger landet bemærkelsesværdigt åbent.

Når man Azovhavet, kunne Krim være målet. En dristig operation, man går efter dragens hoved. Men det er muligt at afskære de russiske forsyninger til Krim, hvis man samtidig en gang for alle sprænger Putins snyltebro til halvøen, som derefter vil ligge åben til generobring som en juvel i solen.

Den eneste måde at vælte styret i Kreml er ved at tage det hele tilbage, sagde den anerkendte Rusland-ekspert Masha Gessen i ”Deadline”. Hvis Krim falder, så kan det gå stærkt.

Men skulle man ikke bare nøjes med at generobre regionerne besat efter den 24. februar sidste år? Nej, ukrainerne er ikke klar til at nøjes med noget som helst. De har fået smadret store dele af deres land, tusinder af soldater faldet, civile er dagligt blevet bombet, og Nova Khakova-dæmningen er blevet sprængt med uhyrlige konsekvenser.

Men selv hvis styret i Kreml kollapser på grund af fiasko i Ukraine, hvad kommer så bagefter? Der venter ganske rigtigt Putin-kloner i kulissen, men på den anden side, hvis det er folkelige protester, der presser på for et regimeskifte, så er der chance for at etablere et nyt, mindre krigsgalt styre. Det er svært at sige præcis, hvad der rører sig i den russiske befolkning, men en fortsat katastrofal krig er næppe i dets interesse.

Så er der spørgsmålet om taktiske atomvåben som en sidste, desperat løsning. Det vil på en eftermiddag kortslutte Putins forhold til Kina og efterlade Rusland i økonomisk ruin. Især efter at USA og Kina så småt er begyndt at tale sammen igen. Putin vil køre sit land ud på et sidespor uden fortilfælde, og nok har han vist sig som en gambler med sin krig, men han er ingen martyr.

Man indvender, at det stadig er for risikabelt at sætte hårdt mod hårdt. Trump ville sikkert bare kalde det stupid, stå fast på sin America First-politik og droppe støtten til et land langt væk. Faktisk havde man en isolationistisk America First-politik i 1930’erne, fordi man var bange for at gentage Første Verdenskrigs blodbad.

Det resulterede som bekendt i en endnu større nedsmeltning, da man først for sent fik sat de militære hæle i over for nazisterne. På den måde kan det være lige så risikabelt ikke at gøre noget som at gøre noget risikabelt.

Ingen vaklen i geledderne. Det hér må gøres færdigt og gøres ordentligt og ikke ende som de militære katastrofer i Irak eller Afghanistan. Putin har uprovokeret ødelagt Ukraine for over 400 mia. dollars og indespærret sin befolkning ind i en uhyggelig propaganda-boble, lad ikke andre despoter få lignende idéer. Hvis man kunne forhandle, så skulle man forhandle, men man kommer ikke i dialog med en fascist, der deporterer børn og skyder på sine egne flygtende soldater.

»Lyt for Guds skyld aldrig til Fogh. Det er livsfarligt,« skriver forfatter David Trads i Altinget, fordi Fogh gerne sender Nato-tropper, det kunne være jagerpiloter, til Ukraine. Trads insinuerer samtidig, at den tidligere statsministers skarpe holdninger er motiveret af, at han er på lønningslisten hos Zelenskyj som rådgiver.

Hmm. Det kunne også tænkes, at Fogh er på lønningslisten, fordi han mener, at Ukraine som frit land har brug for hjælp mod overmagten Rusland.

Og så er idéen med at sætte Nato-piloter ind ikke dum, især hvis Ukraines manglende luftstøtte bliver et problem, men også fordi frygten for at overskride Putins røde linjer indtil videre har været grundløs. Hver gang Vesten har øget støtten til Ukraine, med artilleri, med tanks, med langtrækkende krydsermissiler, har der været iørefaldende stille i Kreml.

Hvis Nato havde givet Ukraine tilstrækkeligt med våben, ville krigen været vundet i morgen, ifølge Masha Gessen.

Nu tager det lidt længere tid, men alt kan ske i løbet af sommeroffensiven. Shaping and testing, gennembrud i forsvarslinjerne, næste stop Krim, og så er slutspillet i gang.