Vand er en del af løsningen på bølgen af globale forandringer. Men det er bare ikke så ligetil
Data taler deres tydelige sprog. Temperaturen er stigende globalt, men hvordan skal vi håndtere de risici, der følger med?
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Denne uge ser ud til at slutte med en ny varmerekord i Spanien, som lider under en langvarig tørkeperiode. Den regn, der er faldet i vinter, er slet ikke tilstrækkelig til at kompensere for sidste års tørke og det tørre forår i år.
Det kommer ikke helt uventet, idet vi fra IPCC har hørt gentagne gange, at middelhavsområdet tørrer ud, i takt med at temperaturen stiger. Så kunne politikerne og beslutningstagerne i det hele taget være kommet situationen i forkøbet?
I princippet ja, men det ville kræve, at man stoler på forudsigelserne og handler derefter. Men der er jo mange andre problemer, som politikerne skal varetage, så der opstår et voldsomt dilemma, hvor vægtningen af en forudsigelse, der potentielt giver problemer på langt sigt, og så de problemer, der skal løses her og nu.
Det er jo en problemstilling, der er velkendt alle andre steder og vel en af grundene til, at vi altid kommer for sent med de store tiltag.
Nu står Spanien så i en krise, hvor der er mangel på vand, og rationeringen sætter især landbruget under pres. For hvilket afgrøder vil være bedst i den nuværende situation, og vil det i det hele taget være muligt at dyrke alle de grøntsager, som Europa efterspørger? I det spørgsmål ligger der en advarsel om, at tørke i Spanien kan påvirke udbuddet af grøntsager hos os selv.
Det fik vi et forvarsel om sidste år, da floderne – og især Po-floden i Norditalien – nærmest var tømt for vand. Det europæiske klimacenter Copernikus udgave for nylig sin statusrapport og nævnte i den forbindelse, at temperaturen i år forventes globalt at være højere end sidste år, eftersom den kølende la Niña i Stillehavet gradvist bliver afløst af den varme el Niño.
Vi ved endnu ikke, om det får specifik indflydelse i Europa, men vi ved, det påvirker det globale vejr og dermed afgrøderne.
Kunne vi imødegå den risiko? Kun ved at handle langsigtet, hvilket ikke er tilfældet mange steder. De tre år med la Niña har lagt en dæmper på de globale klimatiltag, men når varmen nu vender tilbage, vil der komme et fornyet fokus. Forhåbentlig vil det så igangsætte nogle tiltag, der kan afbøde de værste konsekvenser for bl.a. udtørringen af Sydeuropa. Kodeordet er og bliver ”vand”. Om det så bliver den dyre afsaltning af havvand eller flere vandreservoirer, må tiden vise, men risici kræver handling.