Barsel med løn er vejen frem. Det er øremærkning ikke
I barselsdebatten må man vælge, hvad der er vigtigst: friheden til familierne eller ensretning af kønnene.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Der er sikkert meget, man kan sige om økonomien i overenskomstforhandlingerne, realløn og om lidt også store bededag. Jeg vælger dog at fokusere på en personlig kæphest i stedet: barsel og ligestilling.
Midt mellem tillidsrepræsentanter og fritvalgskonti står der nemlig, at man også fremover vil have yderligere fire ugers barsel med løn. Desværre er kun halvdelen til fri fordeling, men det er trods alt et skridt i den meget rigtige retning.
Barsel kommer alt for ofte til at handle om arbejdsmarkedets behov eller ligestillings-dogmatisme frem for barnets og familiens behov. Hvis man virkelig vil danske børn det godt, så skal man sikre så meget lønnet barsel som muligt – og fuld frihed til fordelingen. Når barslen bliver med fuld løn, betyder det nemlig, at økonomi ikke længere bestemme, hvem der holder barsel derhjemme. Så kan mor eller far trygt gå hjemme uden at frygte for pensionen.
Det skaber mere frihed. Frihed giver ligestillingen på den gode måde. Ligestilling, som i stedet tvinges igennem med øremærkninger og kontrol, er ikke ligestilling, det er ensretning og hører ikke hjemme i et frit land.
Politisk kan man ikke bestemme, at der skal være barsel med løn. Det er en opgave for arbejdsmarkedets parter, som jeg er glad for, de løfter. Lad flere følge trop. Til gengæld kan det måske betyde, at man fra politisk side dropper den voldsomme ensretning af børnefamilierne i Danmark og tillader forældrene at fordele barslen selv. Kvinder er ikke mindre frie af at vælge barsel frem for karriere. Mænd er ikke mindre frie af at gå hjemme frem for at indbetale høj pension. Mødre er ikke dårlige mødre for at tage en kort barsel, og fædre er ikke dårlige fædre for at arbejde.
I barselsdebatten må man vælge, hvad der er vigtigst: friheden til familierne eller ensretning af kønnene. Det er dejligt at se, at industrien tilsyneladende vil bidrage til lidt mere frihed ved at lønne barslen. Det er dog også en temmelig vag holdning, at man i samme omgang øremærker halvdelen, bare for lige at tækkes alle politiske holdninger.
Vi kan kalde det to skridt frem og ét tilbage i denne omgang.