Spionballon er en gave til Biden

»SKYD BALLONEN NED«, skrev Trump med sine sædvanlige råbende versaler i fredags på sit nye sociale medie, Truth Social. På det tidspunkt havde Joe Biden for længst givet det amerikanske luftvåben ordre til at skyde ballonen ned, når der ikke var fare for ødelæggelser eller tab af menneskeliv.

Det lyder som noget fra en si-fi-film, men det er åbenbart ikke ualmindeligt, at både USA og Kina spionerer i hinandens luftrum med kæmpeballoner – det har de gjort, siden Den Kolde Krig. I øvrigt svæver der en anden spionballon rundt over Sydamerika lige nu.

Spionballonen er på størrelse med tre busser og kan ses fra jorden med det blotte øje. Hele USA følger udviklingen, og nyhederne sender opdateringer om den seneste udvikling live og har input fra diverse fagpersoner. Kina er rasende, troede vel, at de kunne tale sig ud af at få deres ballon skudt ned, så de kunne beholde deres militærhemmeligheder. Men da det ikke lykkedes, blev retorikken skræmmende stormagtsfjendtlig.

På Fox News taler de om en krigserklæring og trussel fra Kinas side, på CNN er tonen skruet et par decimaler ned. Alle nyhedsmedier har dog ryddet fladen i forsøget på at forstå, hvad der udspiller sig for øjnene af os. Det er ikke ofte, befolkningen er samlet om samme emne.

På mange måder er nedskydningen en gave til USA’s demokratiske præsident, Joe Biden. Demokraterne får normalt skudt i skoene af Republikanerne, at de ikke passer godt nok på USA, at de er for ”svage” for nu at bruge et af Donald Trumps mest yndede ord. Men Biden har både vist, at han har overblikket, kan holde kortene tæt til kroppen og med en rolig hånd på rattet passe på amerikanerne – i modsætning til Trump, der på sædvanlig vis skriger sine impulsindfald ud i æteren uden omtanke for menneskeliv og landets sikkerhed.

Relativt nemt kunne Biden virke stærk – det modsatte af svag og ubeslutsom, da han beordrede nedskydningen. Og det er vigtigt for den enkelte amerikaners følelse af, at de lever i et land, hvor deres præsident har deres sikkerhed på sinde.

Krisen sætter to konkurrerende ideologier på spidsen. Den amerikanske selvforståelse hviler på en idé om, at de står for demokratiske værdier og individets frihed, at de nyder international sikkerhed og kapitalistisk frihed på grund af et stærkt militær og en økonomi baseret på frie markedskræfter – de opfatter sig selv i direkte modsætning til antidemokratiske, kommunistiske Kina, der igen og igen bryder menneskerettighederne.

Udviklingen i ballonhistorien går rivende stærkt. Lige nu er flåden og kystvagten i gang med at samle vragdele fra havet. Bagefter skal delene fragtes til et FBI-laboratorium, så man kan lære så meget som muligt om kinesernes spionevner og materiel.

Amerikanerne er bekymrede. Kineserne har enormt mange mennesker, de kan sende i krig, de har enorme mængder af krigsmateriel, og de har stormagts-imperialistiske drømme – se blot på deres indtog i Afrika, de falske øer, de bygger, og Taiwan. Måske spiller de fakta ind i deres overmodige, provokerende opførsel? Måske har de ”bare” lavet en massiv fodfejl? Måske er militærballonens tilstedeværelse over en strategisk vigtig militærbase nøje planlagt til at falde på samme tidspunkt, som den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, var på vej til statsbesøg i Kina?

USA kunne ikke gøre andet end at skyde spionballonen ned – både for at sende et signal indad til sin egen befolkning og udad til – til Kina og andre, der skulle have lyst til at befinde sig i det amerikanske luftrum uden tilladelse.

Tanken om en eskaleret krise mellem USA og Kina er ikke til at rumme. I stedet håber jeg, det hele bare er en gang varm luft …