Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

PFAS-forureningen viser igen behovet for ændrede EU-regler

Frihandel first, som fulgte med det indre marked, kan let justeres, så fordelene ved frihandel ikke rammes – men det kræver politisk handling.

Frihandel first, America first, maks. 3 pct. underskud på de offentlige finanser (EU-traktaten samt Stabilitets- og Vækstpagten) first. Med et langt liv er jeg blevet meget skeptisk over for eller ligefrem direkte imod sådanne og lignende endimensionale, ekstremistiske holdninger og bestemmelser, da de ofte er forbundet med stor risiko for, at andre og langt væsentlige værdier tilsættes.

Det vil jeg udbygge i relation til ”frihandel first”, der jo blev en realitet efter gennemførelsen af EU’s indre marked. I Danmark skulle der dog en folkeafstemning til i 1986, før vi kunne tilslutte os. Fra den 1. januar 1993 trådte traktatændringen om det indre marked i kraft med den hertil hørende frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft – her også benævnt: frihandel first.

Aktuelt viser det sig jo også meget klart, når der ikke gås til et generelt forbud mod anvendelsen af stærkt miljøfarlige fluorstoffer som PFAS, idet det antages, at dette vil være imod de overordnede EU-frihandelsregler, hvorfor et forbud kan blive afvist af EU-domstolen.

Folkeafstemningen i 1986 resulterede som anført i, at Danmark kunne ratificere traktatændringerne som følge af det indre marked – endog med et klart flertal på 56,2 pct. Medvirkende hertil var, at befolkningen blev lovet en miljøgaranti. Miljøgarantien gik ud på, at frihandel first i visse situationer kunne tilsidesættes af et enkelt medlemsland, herunder naturligvis Danmark, såfremt det videnskabeligt kunne dokumenteres, at dette var begrundet i miljømæssige, herunder arbejdsmiljømæssige, konsekvenser.

Betydningen af denne miljøgaranti er dog blev stærkt udvandet ved senere traktatændringer mv. I hvert fald er der meget få eksempler på, at enkelte medlemslande har kunnet stoppe frihandlen ud fra miljømæssige hensyn. Aktuelt viser det sig jo også meget klart, når der ikke gås til et generelt forbud mod anvendelsen af stærkt miljøfarlige fluorstoffer som PFAS, idet det antages, at dette vil være imod de overordnede EU-frihandelsregler, hvorfor et forbud kan blive afvist af EU-Domstolen.

Som økonom forstår jeg godt, at det er vigtigt at opretholde frihandel i størst muligt omfang. Toldbarrierer, allehånde kvantitative restriktioner og mærkelige bestemmelser, der sigtede på at beskytte visse landes (ineffektive) virksomheder, var en realitet forud for det indre marked. Men jeg er imod den endimensionale prioritering heraf, som kendetegner EU-reglerne, især fordi hensigten med det indre marked kan nås på en langt bedre måde, hvor bl.a. miljøregler ikke tilsidesættes.

Denne påstand skal naturligvis dokumenteres. Hensigten med at undgå, at nationale regler gør det muligt, at ineffektive virksomheder kan fortsætte, kan opnås ved, at der indføres en tidsfrist for, hvornår skrappere nationale regler kan træde i kraft. Denne tidsfrist skal sikre, at ikke blot nationale virksomheder kan nå at opfylde disse skrappere krav, men også virksomheder uden for det pågældende land. Der kunne f.eks. indføres en generel treårsregel for ikrafttræden af sådanne nationale bestemmelser. Denne tidsgrænse skal dog kunne fraviges, hvor dette er ønskeligt. EU-Kommissionen kunne få denne opgave for at undgå nationale skævvridninger.

Treårsfristen, selv med mulighed for en kortere tidsgrænse, vil givetvis påkalde sig kritik – for går det så ikke for langsomt? Det frygter jeg ikke. For når virksomhederne ved, at der på et bestemt område vil træde skrappere krav i kraft, vil de naturligvis forsøge at leve op hertil så hurtigt som muligt, idet det vil give virksomheden den såkaldte first-mover gevinst, dvs. muligheden for at vinde markedsdele ved at være den første, der kan opfylde de øgede krav. Det vil helt generelt give en helt anderledes og langt stærkere dynamik i miljøspørgsmål og andre spørgsmål, end det nu er tilfældet.

Endimensionale og ekstremistiske holdninger og regler kan som anført ovenfor i relation til bl.a. miljøspørgsmål have meget negative konsekvenser. Derfor er skepsis over for eller direkte modstand mod endimensionale og ekstremistiske holdninger og regler ofte endog meget velbegrundet. 

Det bør blive et dansk krav til en kommende traktatændring – og gerne på en hurtigere måde – at det sikres, at frihandel first ikke bremser for stærkt påkrævede miljømæssige og andre hensyn. Og gerne med en bedre mekanisme end den her foreslåede – og som herved også skal efterlyses. 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.