Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Den svenske konge har ingen formel politisk rolle. Derfor er han blevet en mere politisk konge end sine kolleger

Når kong Carl XVI Gustaf udtaler sig, som han gør, skyldes det blandt andet en grundlæggende forskel på det danske og det svenske kongehus.

Artiklens øverste billede
Den svenske konges nylige udtalelser om arvefølgespørgsmålet skyldes paradoksalt nok, at han ikke har den samme formelle status som monarkerne i de øvrige seks europæiske kongedømmer, skriver Lars Hovbakke Sørensen. Arkivfoto: Jens Dresling

Når den svenske konge Carl XVI Gustaf (dronning Margrethe II’s fætter) udtaler sig, som han gør, om kronprinsesse Victoria og arvefølgen, hænger det blandt andet sammen med, at han har en anden formel rolle end både den danske dronning og de øvrige fem konger i Europa.

Den svenske konges udtalelser om arvefølgespørgsmålet og i øvrigt også om en lang række andre politiske spørgsmål i tidens løb skyldes paradoksalt nok, at han ikke har den samme formelle status som monarkerne i de øvrige seks europæiske kongedømmer. I modsætning til de øvrige konger (og en enkelt dronning) er han nemlig formelt fuldstændig frakoblet det politiske system. Han underskriver ikke lovene, ligesom der heller ikke afholdes en kongerunde, som svarer til den danske dronningerunde, når der har været valg til den svenske Riksdag. Det er i stedet Riksdagens formand, der spiller den rolle, som den danske dronning spiller herhjemme.

Den svenske konges nærmest totale frakobling fra det politiske system skyldes, at de svenske socialdemokrater med statsminister Olof Palme i spidsen i forbindelse med Carl XVI Gustafs tiltrædelse som konge i 1973 ønskede at afskaffe monarkiet i Sverige helt. 

Det kunne de dog ikke få igennem, da den borgerlige opposition i Riksdagen var imod. I stedet indgik man i 1974 det såkaldte Torekov-kompromis (opkaldt efter Torekov Hotel i Skåne, hvor kompromiset blev indgået), hvor det blev bestemt, at kongedømmet skulle bevares, men fratages sin formelle politiske rolle.

Paradokset består således i, at Carl XVI Gustaf – måske netop fordi han ikke har nogen formel politisk rolle – altid har følt et behov for at komme med forskellige skarpe politiske udtalelser. For på den måde at vise kongens og monarkiets eksistensberettigelse.

Den svenske konge har ingen formel politisk rolle. Men netop dette gør, at han reelt er blevet en mere ”politisk konge” end de fleste af de øvrige monarker i de europæiske kongedømmer.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.