Bliver 2023 et "godt nyt år" – eller fortsætter vi, hvor 2022 slap?
Der er ikke mange gode ting, vi kan sige om 2022 set i globalt perspektiv. Ufred, økonomisk tilbageslag og katastrofale vejrforhold har påvirket os alle, så ønskerne for 2023 er mange.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Selv om eksperter i økonomi og militær allerede for et år siden havde mistanke om, at noget dramatisk ville ske i 2022, havde kun få en idé om omfanget. At et land (Rusland) mener at kunne tillade sig at angribe et naboland med en så svag begrundelse om, at det engang har været russisk, og at dette land (Ukraine) er ved at bevæge sig mod vest, ligger så fjernt fra vores tankegang og internationale regler, at det var svært at forudse. Men vi i Europa og Vesten har nok været naive i troen på det gode. Derfor er det en brat opvågnen til en ny tid.
Det gælder for så vidt også, hvad angår økonomien. Vi har levet i en tryghedsboble med lave renter og. en meget lille inflation i mange år. Derfor blev 2022 en meget hurtig forandring til en ny tid – en forandring, som ingen reelt havde mulighed for at forberede sig til.
Og så var der jo lige de voldsomme vejrbegivenheder, som måske nok var ventet, men slet ikke i det omfang og den styrke, som de kom med. Varmerekorder i Europa blev slået med flere grader, tørken og manglen på sne i Alperne udtørrede de europæiske floder, og Pakistan blev oversvømmet i hidtil uset grad. USA og Kina havde ekstreme hedebølger, og Australien kunne fortælle om rekordmængder nedbør – og der kunne nævnes flere markante vejrbegivenheder. Vi skal for eksempel ikke glemme den voldsomme kulde i USA her i december, hvor kulden nåede frem til områder, hvor den ikke plejer at komme, hvilket skabte nogle nye kulderekorder.
FN’s klimapanel har advaret om, at vejrekstremerne bliver større og stærkere, hvad vi så så mange eksempler på i 2022. Dermed være ikke sagt, at det fortsætter i det spor i 2023.
Nogle af de usædvanlige vejrbegivenheder stammer bl.a. fra la Niña – som er koldt havvand mellem Peru og Indonesien. Det skaber bl.a. mere regn i Australien, og la Niña har højst usædvanligt eksisteret i tre år, men nu er forventningen, at den ebber ud og gradvist afløses af den varme udgave – el Niño, som også vil skabe usædvanlige vejrforhold. Men den temperatursvingning i Stillehavet er naturlig og har som sådan ikke noget med klimaforandringer at gøre.
Men 2023 er dog begyndt med en ny varmerekord herhjemme. Nytårsnat ca. kl. 05 målte Abed på Lolland 12,6 graders varme, hvilket er rekord for januar. Pudsigt, at den kom om natten den 1. januar, men rigtig mange steder i Europa har man set varmerekorder i nytårsdøgnet.
Hvad 2023 ellers vil byde på af vejrbegivenheder, ved vi selvsagt ikke. Men i takt med at la Niña forsvinder, vil temperaturen globalt stige, hvilket den også gør på grund af øgede mængder af drivhusgasser. Hvordan den øgede mængde energi, der på den måde bliver til rådighed i klimasystemet, vil udmøntes i vejret, må vi vente og se. Men min forventning er, at det ikke kommer til at gå stille af. Forhåbentlig tager jeg fejl!