Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Sofavælgerne fortjener et spark bagi

På verdensplan er demokratiet på retur. Derfor er det utilgiveligt ikke at bruge den demokratiske ret til at stemme, som så mange milliarder mennesker i verden kun kan drømme om.

Det er en folkesport at brokke sig i Danmark. På godt og ondt. For selvfølgelig er der meget, der kan gøres bedre. Kun ved at sætte fokus på det bliver vi bedre. Men samtidig må vi heller ikke lade negativiteten og kritikken skygge for, at vi trods alt og trods alle de både store og problemer, som mange af os tumler med, lever i et af de bedste samfund i verden.

Nu er der folketingsvalg, og for mig at se er krydset en entrébillet til de næste fire års brokkeri. Sætter man ikke krydset, mister man retten til at brokke sig. Sådan ser jeg på det.

Hvis du synes, politikerne er elendige, så stem blankt. Men det er vigtigt, at du bruger din ret til at stemme. Ja, det er afgørende. Hvis du bliver hjemme, synes jeg, du svigter fællesskabet. Det kan være, at fællesskabet allerede har svigtet dig, og at det er derfor, du ikke stemmer, men hvis det er tilfældet, har du så meget større grund til at stemme.

For ligesom vi har de politikere, vi fortjener, har vi også det demokrati, vi fortjener. For vi er selv demokratiet. Det er summen af vores engagement, der udgør vores demokrati og vores forpligtende fællesskab.

Man har et privilegium, som mange ønsker at have, men man vælger ikke at bruge det. Det holder ikke.

På globalt plan er demokratiet på retræte. Ikke siden 1989 har så lille en andel af verdens befolkning levet i demokratier, som tilfældet er i dag. I alt lever 70 pct. af verdens befolkning – tæt på 5,5 milliarder mennesker – i autokratier, og kun 34 af verdens lande karakteriseres som liberale demokratier – det laveste antal i 25 år, viser en rapport fra Göteborg Universitet.

I det forgangne år har vi set, hvordan demokratiet er under angreb. Se bare på Ruslands invasion af Ukraine, hvor det ukrainske folks ret til selvbestemmelse bliver forsøgt knægtet. Det amerikanske demokratis forvaltning lader også meget tilbage at ønske, og i eksempelvis Polen og Ungarn går det heller ikke for godt – for nu at sige det mildt.

Herhjemme var der ved det seneste folketingsvalg 15 pct. af de stemmeberettigede, der ikke stemte. For en del kan det selvfølgelig have naturlige forklaringer, men alt for mange vælger simpelthen bare at blive væk. Fordi de har mistet troen på politikerne. På systemet. På at deres stemme gør en forskel. Alt sammen kan være forståeligt. Men det er bare ikke en undskyldning. For demokratiet er, hvad vi gør det til. Og hvis vi bliver væk, er det de andre, der bestemmer.

Når man ser på, hvordan mange borgere i resten af verden slet ikke har muligheden for at lade deres stemme blive hørt, er det simpelthen for dårligt. Ja, når man ser på, at det faktisk også er over 10 pct. af de voksne borgere i Danmark, der slet ikke kan stemme, fordi de ikke er statsborgere (selv om de ofte er født og opvokset her i landet), ja, så er det at blive i sofaen endnu værre. Man har et privilegium, som mange ønsker at have, men man vælger ikke at bruge det. Det holder ikke.

Så husk at stemme i morgen. Stem på den retning, du tror på for Danmark. Stem rød, stem blåt, stem lilla, stemt grønt, stem gult, stemt blankt. Bare stem. God valgdag.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.