Ældrebyrden er død: Pensionister er fremtidens velhavere

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Pensionisterne er fremtidens økonomiske vindere.

Glem billedet af pensionistparret, der sidder ved det runde mahognibord med opvarmet kaffe fra i går og bordet fuldt af ubetalte girokort. Der er aldrig lyd fra børn eller børnebørn fra drejetelefonen, der ellers lige akkurat kan nås ved at sænke otiumstolen uden at tage slumretæppet af.

Heldigvis virker kukuret, og temperaturen kan holdes over de 26 grader ved at fyre med dækrester i pillefyret.

Glem det! Billedet af hjælpeløse ældre uden kontakt med NemID, smartphones og netbank holder ikke længere.

Ældrebyrden er død, ældrebølgen længe leve. Ældre Sagen kan forstumme, ældreæraen kan begynde.

Bølgen ruller for alle dem, der har været på pension i 5-10 år og dem, der er på vej på pension. Fælles for dem er, at de får udbytte af de tvungne arbejdsmarkedspensioner.

De har økonomiske muskler som aldrig før delvist oppumpet af store gevinster på aktiemarkederne og skattefrie bonusser for at blive et ekstra år eller to på arbejdsmarkedet.

Tallene taler et tydeligt sprog:

It-mæssigt er de ældre for alvor kommet med. Stort set alle danskere har nu en mobiltelefon og 9 ud af 10 digitalpost og NemID.

På den baggrund kan det undre, at diskussionen om ældre ofte drejer sig om tilskud eller ej. Sat på spidsen: Hvad er der blevet af »jeg vil ikke ligge nogen til byrde.«

Er den helt forsvundet i modregningshelvedet, skattetænkningen eller manglende tillid til fremtidens pensionsregler?

Er det tilfældet, kan jeg egentlig godt forstå det. Reglerne for pensioner er ændret så mange gange de senere år, at det selv for pensionsselskaberne har været en udfordring - ikke mindst i rådgivningen af kunderne.

Det skriger til himlen, at Folketinget med én hånd indfører en Arne-pension, der giver mulighed for at gå på pension før tid og en gylden, skattefri bonus for at gå på pension efter tid.

Derudover er der kommet begrænsninger i fradragsmulighederne for de populære ratepensioner, ændrede regler for aldersopsparinger og et helt nyt pensionsfradrag. Det sidste er naturligvis positivt, men øger kompleksiteten.

I de seneste mange år har Ældre Sagen gjort pensionister til ”ofre” og klienter i de offentlige systemer. Det havde måske sin tid, men ikke længere.

Stigende velstand betyder, at den enkelte kan sikre sig betydelige rabatter uden et mellemled og bedre helbred, at kroferier i høj grad skiftes ud med kulturrejser over hele verden.

Banker og realkreditinstitutter risikerer at få en brat opvågning, når et ældre ægtepar med Lacoste-trøjer, Nike Sneakers og golftasken over skuldrene buldrer ind af døren til en rådgivningssamtale med friværdi og månedlige indtægter, der svarer til lønindtægterne, dengang de var erhvervsaktive.

Vil det i så fald være rimeligt at pålægge parret de mange begrænsninger, der bl.a. betyder, at det kan være meget svært for pensionister at belåne boligen ud over de 60 pct. af værdien?

Det vil det vel ikke. Evnen til at ”servicere” et større lån er jo til stede her.

Jeg forudser, at bankerne kan få betydelige udfordringer med den nye generation af økonomisk stærke pensionister. Kan de ikke få de vilkår, de ønsker, vil de skifte bank. Sværere er det ikke.

Det er ubetinget positivt, at ældre har fået flere økonomiske muskler. I det mindste må vi snart slippe for at høre det rædselsfulde udtryk, ”ældrebyrde”.

For pensionister vil blive en større og større økonomisk magtfaktor og dermed gevinst.

Økonomisk frihed er guld værd. Men det kræver, at man udnytter den. Pensionister har flere penge mellem hænderne, men jeg oplever ofte, at de har svært ved at slippe dem.

Der skal være noget til børnene og dårlige tider. Og det store beløb, der står på kontoen, er svært at aktivere. Det gør ondt at se, at beløbet på kontoudtoget bliver mindre og mindre.

I pensionsselskaberne har man erfaring med, at mange pensionister vælger at indsætte opsparingen på en pension, fordi pengene dermed udbetales løbende, præcist som var der tale om løn.

Det er bare en rigtig dårlig idé, fordi man får langt mere ud af at indbetale på pensioner, mens man arbejder. Så kan man udnytte fradragsmulighederne fuldt ud og det ekstra pensionsfradrag hvert år.

Man kan sige, at det er et luksusproblem. Men det er det ikke. En stærk økonomi som pensionist er godt for den enkelte, men så sandelig også for stats- og kommunekasserne.

Jo flere penge man har udsigt til at få som pensionist, desto bedre skal det planlægges.

De faktuelle oplysninger til denne artikel kommer fra Finansministeriets familetypemodel, Danmarks Statistiks personregistre, rapporten: It-anvendelse i befolkningen, Cepos, Sampension og Forsikring & Pension.