Enten bekæmper vi Kina, ellers mister vi vores demokrati – siger man
Der må sidde mange danskere bag skærmene og tænke, at lige om lidt kommer kineserne og overtager det hele, og vupti, så er demokratiet væk. Jeg kan forsikre jer om, at det ikke sker. Denne form for propaganda er ikke ny. Vestlige demokratier har altid fremstillet modparten som antidemokratiske og farlige.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Ordene tilhører Danmarks statsminister efter skandalen mellem Frankrig, USA og Australien. Som de fleste af jer måske ved, så handler det om, at Frankrig i 2016 indgik en aftale med Australien om at levere ubåde til landet. Aftalen havde en værdi af 230 mia kr. Denne aftale har Australien droppet, da man hellere vil handle med USA om nye ubåde. Det sker, samtidig med at der er oprettet et nyt militært partnerskab mellem Australien, England og USA – AUKUS.
Frankrig reagerede bl.a. ved at hjemkalde sine ambassadører i Australien og USA.
Til denne konflikt og svigt mellem allierede siger Mette Frederiksen bl.a.: »Jeg synes, det er vigtigt at sige – i forhold til de diskussioner, der er lige nu i Europa – at jeg oplever Biden som meget loyal over for den transatlantiske alliance. Og jeg synes i det hele taget, at man skal lade være med at løfte nogle konkrete udfordringer, som der altid vil være mellem allierede, op til noget, som det ikke bør være. Det vil jeg virkelig, virkelig advare imod.«
Hun er den eneste europæiske regeringsleder, der har kommenteret krisen ved at støtte USA. Denne store amerikanske kærlighed, som findes hos de danske politikere, er virkelig ikke til at forstå. Uanset hvad amerikanerne gør, så støtter vores politikere dem; lige meget hvilken krig de ønsker, at vi deltager i, så siger vores politikere ”ja selvfølgelig”. Jeg mener fortsat, at det er på tide, at de får klippet den navlestreng over, som forbinder dem med USA. Danmarks interesser skal komme i første række, og vi skal ikke bare blindt følge USA i tykt og tyndt.
Retter vi blikket tilbage på det nye militærpartnerskab – AUKUS, så bør det være tydeligt for enhver, at det er rettet mod Kina.
USA frygter Kinas voksende magt og prøver med alt, hvad det har i sin magt, at bekæmpe landet, også hvis det skal indebære at forråde og svigte en allieret som Frankrig.
Godt nok er det USA, som er den aggressive over for Kina, men alligevel bliver Kina portrætteret som den onde, udemokratiske og som et land, der vil os alle sammen det ondt.
Dette blev også gentaget på landsdækkende tv i sidste uge. ”Debatten” på DR2 var propfuld med gæster, der nærmest prøvede at overgå hinanden i forhold til deres USA-kærlighed og had til Kina.
Der blev næsten skabt en stemning, hvor man skulle tro, at vi kun har valget mellem at bekæmpe Kina eller droppe demokratiet.
Især tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og den unge Thomas Rohden, som er formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab, er tilhængere af en meget hårdere linje over for Kina.
Der blev sagt, at kineserne kun forstår »hårdt mod hårdt«, og dem kan vi ikke tale med. Vi skal åbenbart fortælle kineserne, hvordan de skal indrette deres land og samfund. Claus Hjort Frederiksen går så langt, at han faktisk vil have Danmark ind i en verdenskrig, hvis den nuværende krise mellem USA og Kina eskalerer. Den tidligere forsvarsminister mener, at Kina er farlig og skal bekæmpes, men samtidig er han selv villig til at risikere en verdenskrig for netop at stoppe den kinesiske økonomiske og militær vækst. For mig virker han farlig, og vi bør i stedet bekæmpe hans vanvittige ide – nej tak til en verdenskrig.
Jeg kan forstå, at den tidligere forsvarsminister har aktier i krig og kaos, men jeg undrer mig over, hvilke økonomiske kræfter der står bag Thomas Rohden og Dansk Kina-Kritisk Selskab?
Jeg tænker, at der må sidde mange danskere bag skærmene og tænke, at lige om lidt kommer kineserne og overtager det hele, og vupti, så er demokratiet væk.
Jeg kan forsikre jer om, at det selvfølgelig ikke sker. Denne form for propaganda er ikke ny. De vestlige demokratier har altid fremstillet modparten som antidemokratiske og farlige. Det samme sagde man om Sovjetunionen, cubanerne, russerne, iranerne, irakerne, syrerne m.fl., listen er meget lang.
Det er magtelitens indbyrdes kamp om ressourcerne, der er på spil, og det må ikke ende med, at den lille mand endnu en gang skal udkæmpe deres krig.
Man tegner et fjendebillede og et scenarie, hvor man selv fremstår som de gode, der vil fred og demokrati, og hvor de andre vil os det ondt.
Ser man derimod på virkeligheden, så er det faktisk altid de fredelige demokratier, der angriber andre lande, som de mener er en trussel. Det er da en smule bemærkelsesværdigt.
Der hersker fortsat et kolonialistisk syn i vesten. De vestlige lande ser ikke resten af verden som ligeværdige, og denne evige snak om demokrati, frihed, retsstat og udvikling m.m. er på ingen måde gældende for tredjeverdenslandene. Tværtimod skal tredjeverdenslandene bare adlyde, og deres ressourcer skal komme de vestlige lande til gode. Sådan har det været lige siden kolonitiden, og sådan skal det helst fortsætte med at være.
Derfor skal man passe på med at falde for al den propaganda omkring Kina. De angriber os ikke, og vores demokrati er ikke i fare pga. Kina.
Det her handler om økonomi og magt. Det er magtelitens indbyrdes kamp om ressourcerne, der er på spil, og det må ikke ende med, at den lille mand endnu en gang skal udkæmpe deres krig.
Vores demokrati er ikke i fare pga. Kina eller andre ikkevestlige lande, men bl.a. pga. den voksende ulighed, og fordi vi stemmer på politikere, der i bund og grund plejer deres egne og magtelitens interesser. Det er områder, vi bør bekæmpe.
Vi har i hvert fald ikke brug for flere krige og konflikter.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.