Jeg vil hellere have boliger til folket end vandsalamandere til eliten

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Slaget om Amager Fælled fortsætter. Og det må være en kende svært for udenforstående at begribe, at et nedlagt vandrehjem på en gammel losseplads pludselig er blevet ”uvurderlig natur”. Centrum for striden er det lille dyr vandsalamanderen, som angiveligt lever på byggegrunden eller i hvert fald lige i nærheden.

Boligpriserne er på himmelflugt, og familier med almindelige indtægter har svært ved at finde noget, de kan betale i København. Det betyder, at pædagoger og skolelærere viger uden om København med det resultat, at mange stillinger står ubesatte. Det samme gør sig gældende inden for den private sektor.

Løsningen er at bygge noget mere og dermed øge udbuddet. For med et begrænset udbud vil prisernes himmelflugt bare fortsætte. Byggeriet på et lille hjørne af Amager Fælled skaber nogle boliger, som er til at komme i nærheden af prismæssigt. Tilmed er 25 pct. udlagt til almennyttige boliger, hvilket burde ligge lige til højrebenet for den yderste venstrefløj.

”Billige boliger til folket” lyder som et slogan til en valgplakat for Enhedslisten, der næsten burde trykke sig selv. Men virkeligheden er en anden. Hvis der er et parti, der er imod at bygge billige boliger – så er det Enhedslisten. Selvfølgelig også på Amager Fælled, hvor partiet har allieret sig med den mest privilegerede del af kultureliten i modstanden mod byggeriet. Tilmed er Enhedslisten det parti i København, som har stemt for færrest almennyttige boliger. Til gengæld er de det parti, som taler mest om almennyttige boliger. Blandt hyklere er Enhedslisten simpelthen de største.

Jeg er født på landet, så jeg er ikke så sentimental i forhold til liv og død i dyreriget, og det er nok her, min forståelse for kendiskokken Nikolaj Kirk og de andre naturtalibanere lider et knæk. Vi skal passe på vores natur, og der skal være flere grønne områder i København. Men at kalde en lille plet på en nedlagt losseplads ud til en stærkt trafikeret vej for uvurderlig natur, det er simpelthen galskab og udtryk for, at nogle ekstremt privilegerede mennesker helt har mistet blikket for, at vi skal have en blandet by, der hænger sammen.

I det spørgsmål må vandsalamanderen flytte sig nogle hundrede meter, så der kan blive plads til, at også politibetjenten og sygeplejersken har råd til at stifte familie i København.