Kan det virkelig passe, at der er bedre dømmekraft i Føtex end i Folketinget?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Har vi de politikere, vi fortjener? Det siger man jo populært, men jeg kan ikke få det til at gå op. For uanset hvor danskere hver især befinder sig på det politiske spektrum er vi først og fremmest et moralsk folk.

Vi har kartoffelboder langs med landevejene, fordi vi stoler på, at forbipasserende betaler. Og det gør de. Men i Folketinget sidder en politiker, der netop er dømt for at svindle for 100.000 kr. Hans politiske leder laver krumspring og afviser, at en dom tæller, fordi den er anket, selv om vi er et lovlydigt folk med stor respekt for vores retssystem.

I mandagens ministerrokade udnævnte Mette Frederiksen en ny uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen. Sidste år indrømmede Jesper Petersen – efter Ekstra Bladet konfronterede ham med det – at han som 20-årig havde været i seng med en 15-årig pige, som gik på en skole, hvor Jesper Petersen havde undervist som vikar.

I forvejen har vi en udenrigsminister, Jeppe Kofod, der som 34-årig havde sex også med en 15-årig pige til et arrangement i DSU. Det vil altså sige, at 10 pct. af de nuværende ministre i deres voksenliv har haft sex med et helt ungt menneske. Det er ikke ulovligt, nej. Men er det moralsk o.k.!? Er det i overensstemmelse med, hvordan de fleste danskere forventer, at voksne mennesker agerer over for helt unge teenagere?

Jeg har selv bonus-teenagebørn, og det sidste, jeg ønsker, er da, at en af deres vikarer eller en anden voksen mand lige nu sidder og tæller ned, til de passerer den seksuelle lavalder. Jeg håber, at mine børn får lov til at fjolle rundt med jævnaldrende med ligeværdige erfaringer og ikke skal starte deres sexliv med at forholde sig til en voksens større og mere udviklede lyster og erfaringer.

Jeg har også selv været en 15-årig pige med drømmende blikke efter min fodboldtræner Carsten nede i Ungdomsskolen og ham den søde fra RUC, der var leder på den ungdomspolitiske lejr, jeg var på i 1995. Jeg har festet, danset og været sanseløst beruset i disse mænds selskab, jeg er skvattet i søvn ikke langt fra dem, og jeg har flirtet præcist så ubehjælpeligt nybegynderagtigt, som en 15-årig kan præstere. Disse mænd rørte mig aldrig, de smilede og dansede på afstand og var aldrig fulde og sagde pænt godnat. For er det ikke, hvad man bør forvente? Er det ikke den moralske normal?

Ligeså med de MeToo-krænkelsessager, der er dukket op med prominente politikere i fokus. Næsten alle sagerne ser sådan ud: Politikeren var fuld og til fest og kunne ikke styre sine hænder eller tunge. Men er det ikke et moralsk minimum, at man kan det? Selv lederen af min lokale Føtex ved da, at når der er julefrokost, så drikker man som leder kun en enkelt eller to øl, fordi man skal bevare kontrollen over sig selv og situationen. Det er det, der ligger i at være chefen; det er lederens moralske ansvar. Kan det passe, at der er mere ansvarlig dømmekraft i en enkelt Føtex end i Folketinget? Skulle politikere ikke forestille at være landets ledere?

I stedet virker de nærmest ligeglade med, hvordan umoralsk adfærd påvirker os udenfor Christiansborg. Det gælder både dem, der personligt har svindlet eller krænket, og dem, der dækker over det. Og ikke mindst dem, der direkte forfremmer svindlerne og krænkerne.

Politikere viser os igen og igen, at de opfatter deres positioner som karrierer, de har ret til – ikke som tillidshverv, de skal gøre sig fortjente til. Jeg synes, vi fortjener bedre.