Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Er Europa ved at blive som USA, der lader lobbyister knægte frihedsrettigheder?

Velorkestrerede kampagner arbejder for at begrænse rettigheder for kvinder og LGBTQ.

I går bankede det på min dør. Udenfor stod en mand, der fortalte, at han var vokset op i vores hus, som hans far havde bygget, da han var dreng. Vi inviterede ham ind og viste ham rundt. Det blev en meget rørende og følelsesladet rundvisning – for ham, men også for mig.

Jeg har mødt hans far flere gange. Han er af den gamle skole – republikaner, stemte passioneret på Trump, mener, at kvinder hører til i hjemmet, at det er deres fornemste job at passe børn. Dét diskuterede vi, dengang vi købte huset.

Nu stod sønnen i vores stue. Tårerne flød, mens minderne skyllede ind over ham. Han fortalte om sin barndom, som havde været god og tryg. Men han fortalte også om en far, der aldrig havde accepteret ham. Sønnen var gymnasielærer, noget, hans ingeniørfar bestemt ikke fandt passende. Og manden i min stue havde heller aldrig fået sin fars accept, når det kom til den mand, han elskede.

Jeg bliver så vred. Vred på denne mands vegne, vred på mine egne, vred på de forældre, der ikke kan finde ud af at elske det barn, de får, men kun kan acceptere deres barn, hvis det passer i en kasse, de kan forstå.

Her stod en mand, der var noget af det mest følsomme, reflekterede og behagelige. Og stadig forfulgte hans opvækst og samfundets fordomme ham.

Jeg kender det jo godt, jeg er selv opvokset i en familie, der ikke kunne acceptere den, jeg var, og de valg, jeg traf. Og jeg kender også til, hvordan det nok altid vil sidde i en, selv når man har fundet en form for fred med familieforholdene.

Her i USA er det ikke alle områder, det er lige nemt at bo i, hvis man tilhører et mindretal. Eksempelvis er det nemmere at tilhøre LGBTQ-samfundet i de større byer i min delstat, Washington, vores nabostat Oregon og selvfølgelig i Californien, end det er i nogle af de delstater, der ligger længere sydpå.

Der er steder, hvor det er decideret farligt at tilhøre LGBTQ-samfundet. Og der er steder, hvor det er decideret farligt at være kvinde, hvis du skulle ønske en abort. Der er mange, der ønsker at knægte kvinder og minoriteters rettigheder.

Men hvorfor fortæller jeg nu det? Kan Europa ikke være totalt ligeglade med, hvad der foregår her i USA i forhold til kvinders og LGBTQ-rettigheder? Ikke helt. For måske er Europa på vej i samme retning.

EU er fyldt med interessegrupper og lobbyister, der forsøger at fremme deres egen dagsorden. Det er for så vidt fint, en del af den demokratiske proces. Men nu viser rapporten ”Tip of the Iceberg”, der beskriver perioden 2009-2018, at der er to områder, som velorganiserede interesseorganisationer er gået sammen for at fremme – nemlig abortmodstand og modstand mod LGBTQ-rettigheder.

Jeg får ofte fornemmelsen af, at der i Danmark er en tro på, at kampen for rettigheder for kvinder og seksuelle mindretal for længst er slut. Det er jo ganske fint, at det i de fleste kredse i Danmark forholder sig sådan. Men det er bare sådan, at Danmark for det første er et uendeligt lille land og for det andet er en del af EU.

Abortmodstand, antifeminisme, anti-immigration, anti-LGBTQ, antisekularisering. Grupperne, der arbejder for den slags hulemandsmentalitet bliver stærkere og stærkere. Som i USA benytter de sig af tilforladelige navne, der indeholder ord som ”familie”, ”frihed”, ”værdighed” og ”menneskerettigheder”. Samfundssynet er dog, at LGBTQ-rettigheder og abortmodstand er deres centrale omdrejningspunkt.

Her i USA er retten til abort under pres flere steder og i flere stater, bl.a. i delstaten Texas er det nærmest umuligt at få en abort, for hvor mange ved, at de er gravide, før man kan høre hjertelyd? Unge kvinder er skrækslagne for at blive gravide, mændene er der som sædvanlig ingen, der tager sig af. Selv hvis graviditeten skyldes incest eller voldtægt, er der ingen pardon. Igen og igen og igen føres der retssager for at fremme en dagsorden, der gør det sværere for kvinder og for mindretal at træffe frie valg. Måske er EU på samme kurs?

Niveauet af vores rettigheder kan aflæses i, hvordan kvinder og seksuelle minoriteter behandles. Rettighederne er ikke sikrede, de er hele tiden under pres, og vi skal være stærke, når det kommer til at forsvare det, vi står for.

Karen Melchior, medlem af EU-Parlamentet for Radikale Venstre, blev på P1’s ”Orientering” den 20. juni interviewet om det her emne. Hun peger på, at situationen kalder på handling, på, at vi reagerer, inden rettighederne krænkes, sådan som vi ser forsøg på i blandt andet Polen.

Det er egentlig helt enkelt. Som Melchior sagde i programmet: »Det her er ikke noget, vi kan se igennem fingre med, eller noget, der går over af sig selv. Hvis vi mener, der skal være lige rettigheder, uanset hvem man elsker, eller hvem man er, at kvinder skal have lov til at bestemme over deres egen krop, så er det noget, vi bliver nødt til at kæmpe for.«

De narrativer, der støttes i disse kampagner, er direkte hentet fra den retorik, vi kender her i USA. De er ikke opstået spontant i den religiøse afdeling i EU. Det er naivt at tro, at lobbyismen er et udtryk for kulturelle forskelle i Europa. Tværtimod er der tale om en velorganiseret kampagne. Det kræver en modkampagne.

Lad det aldrig blive sådan, at der om 50 år står en mand i min stue og græder, fordi han har måttet kæmpe en kamp for at være den, han er, og elske den, han gør. Og lad det aldrig blive sådan, at kvinders hårdt tilkæmpede rettigheder trædes under fode med det påskud, at færre rettigheder har bund i en kulturreligiøs kontekst og derfor skal respekteres i overensstemmelse med et ideologisk kvindeligt mørkesyn.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.