Mellemfolkeligt Samvirke er venstrefløjens forlængede arm – og alle finder sig i det
Engang var organisationen noget med udviklingen i de varme lande. I dag handler det om udviklingen i de kolde lande.
Når der i disse dage lyder kritik af Danmarks Naturfredningsforening for at være venstrefløjens forlængede arm, kan man passende rette præcis samme kritik mod Mellemfolkeligt Samvirke.
I gamle dage, da jeg var ung, interesserede Mellemfolkeligt Samvirke sig for udviklingen i de varme lande, ulandshjælp, Opration Dagsværk og den slags. Sådan er det ikke længere. I dag er fokus drejet over mod udviklingen i de kolde lande. Helst noget med de kolde landes mangler. Det er vores samfund, der skal forandres eller skamme sig.
Det kan man forvisse sig om ved at læse den kronik, som organisationens generalsekretær Tim Whyte forleden skrev i asylavisen Politiken. Her gør han sig til talsmand for det synspunkt, at Danmark er ved at udvikle en brun underklasse.
Den pæne mand må have slugt en kamel eller to. Danmark er ikke ved at udvikle en brun underklasse. Danmark har importeret en brun underklasse, særligt fra muslimske lande, igennem snart 40 år, altså næsten lige så længe som Tim Whyte har levet på denne klode. Hvordan det er forbigået hans opmærksomhed, er lidt af et mysterium, men måske skyldes det, at aktivisten, der blev generalsekretær, er vokset op på Østerbro i København og vistnok i dag bor i en husbåd ved en fashionabel bådebro, hvor man ikke behøver forholde sig til globaliseringen af den danske velfærdsstat. Eller også skyldes det, at han er sådan en, der ”vil verden”.
Derfor vil han da også have »samlet en handlingsplan mod diskrimination uanset ofrenes hudfarve, tro eller etniske herkomst«, altså i Danmark, ikke i Tyrkiet, Irak, Libyen eller Somalia. Hvis du synes, det lyder bekendt, så tager du ikke fejl. Thi sådan et fjoget-aktivistisk forslag kunne lige så godt komme fra Det Radikale Venstre, Enhedslisten eller Frie Grønne. Det er politik, dvs. uvirkelighed.
Som om diskrimination er problemet. Danmark er sammen med få andre vestlige lande blandt verdens mest åbne og privilegerede lande at vokse op i og indvandre til. Aldrig nogensinde før i verdenshistorien har indvandrere og efterkommere haft bedre udfoldelsesmuligheder end i de vesteuropæiske liberale demokratier. Aldrig. Alligevel himler den skatteyderfinansierede indvandringsindustri rituelt op om rettigheder, diskrimination og handlingsplaner hele vejen til Mars ved enhver given lejlighed.
Nej, problemet, hr. Whyte, er ikke sproget, tonen eller den ”strukturelle racisme”, men derimod, at årtiers vanvittige asylindvandring er ved at sprænge den sammenhængskraft, som tidligere generationer møjsommeligt har bygget op.
Her er jeg enig med statsminister Mette Frederiksen, som under en debat i Folketinget i januar udtalte følgende:
»Jeg vil være helt ærlig og sige, at handlingsplaner har jeg helt principielt utrolig stor modstand imod. Jeg er så træt af handlingsplaner.«
Så er vi to.