Nej, en hest skal ikke betale den ultimative pris for, at en blomst kan blomstre

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Søndag kunne man her i Jyllands-Posten læse om Molslaboratoriet, som har et område, hvor de arbejder med såkaldt rewilding. Et relativt nyt begreb, som dækker over, at naturområder bliver genskabt uden menneskelig indblanding. Dvs. fauna skal vokse vildt, og dyrene skal være vilde og klare sig selv på naturens præmisser.

I grundtanken en romantisk ide om naturen som urørt. Og på Molslaboratoriet er der udsat nogle heste og kvæg, som skal forsøge sig at leve vildt. Dvs. de skal efter bedste beskaffenhed finde deres eget føde og være i mindst mulig kontakt med menneskene.

Og står det til naturformidler fra Naturhistorisk Museum, Morten D. D. Hansen, vil han ikke have noget problem med at lade de heste og kvæg, som ikke kan klare sig selv, dø en naturlig død. Dvs. kan dyret ikke skaffe sig det fornødne foder, eller er dyret sygt, skal det bare dø uden menneskelig indblanding.

Og ja, kommer man forbi og overværer dødsdansen, kan man live-streame det som sublimt naturformidling til venner og bekendte, må man forstå. Og kadaveret må også meget gerne blive liggende, så forskellige ådselædere kunne få gavn af det.

Den socialdemokratiske regering har sammen med dens støttepartier aftalt, at udvide antallet af allerede eksisterende nationalparker med yderligere 13 naturnationalparker, hvor der kan udsættes forskellige store dyr som elg, kvæg, hest og bison. Dyr som alle har en positiv indvirkning på biodiversiteten og kan fremme rewilding-tanken.

Men med så meget andet er der bare oversete nuancer, som i stræben efter det naturlige kammer over i en nærmest fanatisk tilgang, hvor andre arter i egentlig forstand må lade livet for at tækkes de vilde blomster og den elegante sommerfugl. For nu skal der sættes alt ind for mere naturlig mangfoldighed. Koste hvad det vil.

Jeg må bare sætte foden ned og sige: Det bliver ikke med Dansk Folkepartis stemmer og opbakning, at vi skal se heste, elge, bison og kvæg der render rundt på disse indhegnede områder med brækkede lemmer, betændte øjne elle døende pga. mangel på mad, fordi nogen synes, at natur skal være natur, og at den skal gå sin helt naturlige gang uden menneskelig indblanding.

Og ja, det er der rent faktisk nogle, der mener, er en rimelig pris at betale for at etablere disse rewilding-områder.

Vi vil meget gerne arbejde for, at vi kan få genskabt mere biodiversitet. Flere blomster. Et mere rigt dyreliv. Men det må selvfølgelig ikke være på bekostning af andre dyr, som vi er forpligtet til at tage os af og passe på.

Må jeg lige minde om, at i Dyrevelfærdslovens første tre paragraffer står følgende:

§ 1. Loven har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende væsener. Loven har endvidere til formål at varetage dyreetiske hensyn.

§ 2. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

§ 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Så nytter det ikke noget, at nogen mener, at disse dyr er at betragte som vilde dyr som solsorten eller egernet og hvor lovens forpligtelser ikke gælder, som den ellers gælder, for de dyr vi enten har som vore kæledyr eller landmanden har i sin besætning.

For det naturlige er netop taget fra dem, i og med at dyret er udsat dertil, samt at det er indhegnet, så det ikke frit kan søge videre, hvis der ikke er mere foder at finde i naturnationalparken.

Derudover har disse dyr ikke nogen naturlige fjender her i landet, der kan sørge for at holde bestanden nede, som naturen normalt sørger for overfor de gamle, syge og svage dyr. Og når rovdyret ikke kan tage livet af dem, skal de selvfølgelig ikke bare overlades til sig selv, mens de overeksalterede mennesker nyder naturens gang og dyrets lidelser, indtil døden endelig overtager.

Det er rendyrket fanatisme, når man i bestræbelsen for mere vild natur, lader andre dyr betale prisen - for at lade sig tilfredsstille over en roseplante, der vokser – mens hesten lider grundet et benbrud.

Danmarks natur er ikke, som den har været en gang. Der er f.eks. kommet mange flere mennesker til, end der var før og jorden bliver dyrket meget mere intenst end før. Derfor er det selvfølgelig naturligt, at naturen er anderledes, end den tidligere har været.

Uanset hvad, så er og bliver Danmark ikke Alaska eller den russiske tundra, hvor kilometervis af urørt natur giver plads til en helt naturlig mangfoldighed af både fauna og rigt og vildt dyreliv med bjørne, elge, vildsvin og ulve.

Så når vi forsøger at genskabe det naturlige Danmark, gør vi det alligevel med en klar afmærkning ved hjælp af et hegn hvor dyrene ikke kan vandre ud fra. For selv den største fantast, forstår nok, at vi ikke kan have vildsvin, bison, bjørn, ulv, elg og hest til at rende fuldkommen frit rundt på gaderne og i vores byer.

Så når vi hegner dyrene ind, er vi samtidig forpligtet til at give dem føde, hvis de ikke selv kan finde mere indenfor den indhegning, vi selv har opsat. Og selvfølgelig sørge for både dyrlæge og den rette medicin hvis de er syge, eller er kommet til skade.

Præcis ligesom hunden hos hr. og fru Jensen, koen hos landmand Olsen, eller næsehornet i landets dyreparker skal passes ordentlig på og fodres og behandles efter behov, skal landets naturnationalparker selvfølgelig også forpligtes til at tage sig ordentlig af deres dyr. Her kan man ikke sidde dyrenes velfærd og trivsel overhørig, bare fordi man kalder det natur.

Danmark er et lille land, hvor vild natur desværre er en mangelvare, og det, der er tilbage, skal vi passe godt på. Men vi må aldrig stræbe så meget efter noget, der var engang, at vi ofrer de dyr, vi også skal passe på.

Vi skal finde balancen og nuancerne i det. Og ikke stirre os blinde med det ene øje. Og lukke det andet for dyremishandling.