Ånden flyver lavt på Borgen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

I 2020 var der ordentlig gang i brevvekslingen. Pandemien begrænsede det fysiske samvær. Mange af os har ikke mindst i 2020 haft glæde af at udøve den fortrolige brevveksling mellem to mennesker.

Den elektroniske mailudveksling giver fantastiske muligheder. Den er en hurtig og let adgang til, at mennesker kan føre lange samtaler om grundlæggende spørgsmål om eksistensen. Elektronisk brevskrivning giver tid til at tænke. Så snart tankerne er formuleret, kan de videregives. Budskabet når modtageren på en brøkdel af et sekund helt uafhængigt af fortidens ridende post.

Ikke mindst op til jul blev der udvekslet mange tanker gennem elektroniske jule- og nytårshilsener. I min elektroniske postkasses breve var det bemærkelsesværdigt, at mange følte trang til at skrive om denne mærkelige tid, vi lever i. Mange fremhævede samtidig, at de havde fået læst mere i 2020, og at bøgerne er trofaste venner, der aldrig svigter. I selskab med en bog er man aldrig alene.

Bogen, litteraturen, er for litteraturelskeren den faste følgesvend, der altid er åben for inspiration og samtale. Læserens liv læses ind i bogen, og bogens personer læses ind i vort eget liv, for skønlitteraturen er ikke det rene digt, men fortæller om menneskets grænseløse virkelighed til alle tider.

Nok vender bøgerne ryggen til mig, som de står og lokker i reolerne, men der åbner sig en generøsitet, en grænseløs verden, så snart bogen åbnes. Jeg mærker, hvordan mange af mine læsende venner netop i bøgerne finder det bedste værn imod stilstand og ensomhed.

Når man selv er født med en bog i hånden og ånder og lever for at læse, ønsker man, at alle andre måtte få den samme glæde og inspiration. At andre læsere vil indse rigdommen og visdommen hos vore store digtere. At andre vil erhverve samme livsfundament og den samme styrke ved at læse skønlitteratur. Ikke mindst drømmer jeg om, at landets politikere, der i dag sjældent evner at give udtryk for en livsanskuelse, der er resultatet af dybere tænkning, ville læse lødig skønlitteratur.

Jeg drømmer om, at de ville erstatte tiden, de bruger på at skrive overfladisk og ligegyldigt indhold på Twitter, med læsning af danske klassikere. De giver den indsigt i det evigt menneskelige, som er totalt fraværende hos de mange politikere, der uden livserfaring og erhvervserfaring ønsker at bestemme over andres liv.

Jeg drømmer om politikere med dannelse. Om politikere, der er i stand til at sætte nutidens udfordringer ind i den historiske sammenhæng, som vi er en del af.

Jeg drømmer om, at vore lovgivere ved at læse skønlitteratur, herunder de bibelske fortællinger, ville blive befæstet i vor egen tro, kultur og historie og erhverve viden om andre kulturer.

Kun ved at vide, hvem vi selv er, og hvorfra vi kommer, kan vi møde andre med åbenhed og frisind. Den, der nærer for ringe tillid til egen tro, kultur, historie og nationalitet, bliver let så angst for det fremmede, at alt, der er anderledes, bliver mødt med mistro, påbud og forbud.

Tænk, at vi i Danmark er så svage, at vi bliver bange for en enkelt ramadansang blandt 600 andre sange i Højskolesangbogens seneste udgave. Tænk, at vi har glemt, at netop Grundtvig skrev skolesange for skoler med både kristne og jødiske børn. Denne angst og dette hukommelsestab giver sig udtryk i en åndløshed, der får vingefanget og åndefanget til at skrumpe.

Gid vore politikere i det nye år ville gå i spidsen som personligheder med dannelse og med et åndefang så vældigt og en grundvold så stærk, at åndsfrihed og frisind igen blev danske kardinaldyder.

God læselyst.

Glædeligt nytår!