Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Skal vi smide voldtægtsmænd ud eller kæmpe for menneskerettigheder i udlandet?

Vi kan godt smide kriminelle indvandrere ud, men det vil have en udenrigspolitisk pris. Så er det Danmark eller udlandet først?

Hvor mange mener, at indvandrere, der begår vold, skal smides ud af landet? Hvad med voldtægter? Eller hvad med dem, der mishandlede og voldtog to drenge i timevis? Der er i virkeligheden næsten intet menneske i verden, der ikke mener, at kriminelle udlændinge skal smides ud af ens land.

Alligevel smider vi ikke kriminelle udlændinge ud. Det har vores politikere valgt. Fordi de gerne vil tækkes det store udland, som angiveligt vil fordømme Danmark, hvis vi formaster os til at smide kriminelle ud.

Det er desværre sådan, at voldtægtsmænd ofte er beskyttet mod udsmidning af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Danmark har nemlig tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der blandet andet har en artikel 8 om retten til familieliv. Her skal man tænke på, at tilbage i 1950 havde den totalitære venstreekstremisme ingen veneration over for familien, så retten til familieliv var ingen trivialitet.

Men hvad i alverden har det med kriminelle udlændinge at gøre? Jo, menneskerettighedsdomstolen er i al sin visdom nået frem til, at hvis kriminelle har familier i det land, de opholder sig (og det har de jo oftest), så kan de ikke nødvendigvis smides ud. Den tolkning havde ganske vist intet at gøre med intentionen bag artikel 8’s ret til familieliv, men det tager domstolen helt roligt. I domstolens øjne har den nemlig en pligt til at styrke og udvide menneskerettighedernes ”beskyttelse” – også selv om den ikke har skyggen af et politisk mandat. De såkaldte dynamiske fortolkninger gør, at rettigheder bliver brugt kreativt til at afgøre spørgsmål langt væk fra den oprindelige intention. Latterligheder, såsom at cafestøj krænker naboers ret til privatliv, eller at forbud mod parabolantenner krænker retten til at modtage oplysninger. Helt uden politisk indblanding. Domstolen kan gøre, lige hvad der passer den. En slags lejlighedsoligarki. Fuldkommen undergravende for vores demokrati.

Kan vi gøre noget ved det? Sagtens! Det kræver alene 90 mandater i Folketinget, hvorefter vi kan træde ud af menneskerettighedskonventionen med seks måneders varsel. Efter en rum tid bør vi endda kunne træde ind igen, men denne gang med relevante forbehold. Hvad er problemet?

Justitsministeriets frygt er, at Danmark på én eller anden måde vil møde international fordømmelse. Det er dybt godnat. Blot fordi vi forlader menneskerettighedskonventionen, har vi overhovedet ikke forladt menneskerettighederne. For det første er mange af dem indskrevet i grundloven, men vi har faktisk også tilsluttet os et charter af rettigheder via EU’s forfatningstraktat (I ved, den, der blev nedstemt og derefter fik et nyt navn). Rettighederne er som udgangspunkt sund fornuft. Men de skal forankres i demokratiet og ikke underlægges nogle magtsyge jurister.

Et stærkere argument mod at træde ud af konventionen er, at de vil miste deres udenrigspolitiske slagkraft. Når et mønsterland som Danmark demonstrativt fortæller omverdenen, at konventionen er skadelig og udemokratisk, vil den selvsagt blive svækket. Og det vil måske gøre det lettere for andre europæiske lande at omgå rettighederne.

Hvis vi antager, at en sådan svækkelse vil være udkommet, har vi altså et politisk valg. Skal vi beskytte danske borgere mod at blive overfaldet, voldtaget og bestjålet? Mod at blive chikaneret i S-toget og til fodboldkamp i ungdomsrækken? Skal vi gøre noget fantastisk virksomt i kampen for at få udlændinge integreret i Danmark? For at løse de seneste par årtiers ubestridt største samfundsproblem?

Eller skal vi gøre, hvad vi kan for at opretholde troværdigheden ved menneskerettighedskonventionen for bedre at kunne presse Polen, Ungarn osv. til ikke at omgå den? Det er valget.

Jeg vælger Danmark. Udlandet er vigtigt, men Danmark først.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.