”Farvede mennesker oplever klimasorg dybere end hvide mennesker”

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Man skulle ikke tro, at det var muligt at forfatte en artikel med en overskrift som den ovenstående, men det er det i 2020. Vice er et tidsskrift, der udkommer månedligt i 900.000 eksemplarer.

Den 14. maj i år bragte Vice en artikel af en Nylah Burton med titlen “People of Colour Experience Climate Grief More Deeply Than White People”.

Artiklen ville være uinteressant, hvis det ikke var fordi, at den ligger i forlængelse af en udvikling, hvor minoriteter af enhver slags – seksuelle som ikkehvide – skal have skovlen under den onde hvide mand, der i parentes bemærket har stået for 97 pct. af alle afgørende naturvidenskabelige opfindelser, der som bekendt er kommet hele kloden til gode.

Læg vel mærke til, at identitetsminoritetsfolk aldrig behøver at have styr på data. Det passer naturligvis ikke, at mennesker i det globale syd – for nu at bruge den betegnelse – oplever større ”klimasorg” end hvide mennesker.

Pew Research, som er særdeles anerkendt, undersøgte sagen for ca. et år siden.

Resultatet var, at der er en overvægt af lande med en europæisk befolkning, der bekymrer sig meget om klimaforandringer. Der er også en del udviklingslande som Kenya og Filippinerne, der ligger højt, men det er nonsens at hævde, at farvede mennesker, forfatterens egen betegnelse, skulle nære særligt høje ”klimasorger”.

Min vane tro vil jeg nu gengive (oversatte af mig) citater fra den bindegale artikel, to får række:

“Som vi ser det med COVID-19 udbruddet, står farvede over for miljøracisme, særligt sorte og oprindelige folk skal bære den største byrde under krisen…[vi] bliver udskiftet i et langt højere tempo – men vi bærer byrden ved klimakrisen dybt inden i os”.

Klynket er da til at få øje på. ”Miljøracisme” og den ”største byrde”. Nårh, hvor er det synd. Bare mærkeligt at så mange af de farvede ønsker at tage del i vores rigdom, skabt af europæere fra først og fremmest Nord- og Nordvesteuropa, det nordlige Italien samt ikke mindst af det hvide USA. Og den med udskiftningen er en dårlig vittighed. Det er europæisk beboede lande, der i disse år oplever udskiftning, ikke den tredje verden, som ingen ønsker at flytte til.

“Enhver kan opleve klimasorg uanset deres identitet [hvor venligt af den woke forfatter]. Men for os, og vores vrede, har vores sorg rødder i århundreder af pinefuld historie sammen med den økologiske vold, der hamrer imod vores samfund.”

Jeg orker ikke længere at kalde det klynk. Det er bare ude, hvor kragerne vender. Ja, europæiske lande koloniserede – eller rettere, byggede imperier i de fleste tilfælde – og opførte sig groft og i de værste tilfælde morderisk som belgierne i Congo. Men englændere og franskmænd byggede også veje, hospitaler og skoler og stillede en teknologi til rådighed, som de oprindelige folk ikke var i nærheden af. Hvorfor mon at selv de sorte i USA, som levede i fornedret slaveri alt for længe, ikke rejste tilbage til Afrika, da de omsider blev frigivet under og efter den amerikanske borgerkrig? En borgerkrig, der i høj grad blev udkæmpet, fordi hvide mennesker i nordstaterne anså slaveriet som et moralsk onde.

Der er meget mere af samme lamme skuffe i artiklen. Læs den og bliv forbløffet, hvis man ikke tidligere har stiftet bekendtskab med det identitetspolitiske overdrev.

Vi er som bekendt også begyndt på det samme herhjemme, hvor vi ikke må krænke nogen ved at synge om blonde danske piger eller tale om to biologiske køn.

Jeg vil til slut give de identitetsbesatte et velment råd: Stands jeres hulken og vræl om den onde hvide mand og kvinde og forstå, at det demokratiske og meritokratiske (belønning efter fortjeneste) samfund er det bedste, I kan få på denne jord.

Hvad nu hvis disse mennesker ikke lytter til mit gode råd (som de med 99 pct.’s sandsynlighed ikke gør)?

Så får de en dag hvid identitetspolitik, og så har de ikke en chance. Når man kan opfinde 97 pct. af alle væsentlige opfindelser, kan man nok også godt hævde sit eget, hvis man bliver tilstrækkeligt presset.