Derfor endte fodboldens magtbalance med at udskyde EM-festen i København

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Hovedstaden pakket ind i sol og lune temperaturer.

Rødt og hvidt overalt på tilskuerpladserne i Parken.

Et fodbold-EM i Danmark.

Alle med blot en smule hjerte for fodbold har længe set frem til denne sommer, hvad enten de skulle overvære de danske kampe på stadion eller hjemme foran fjernsynet – desværre kan vi nu alle få lov at glæde os endnu længere.

Coronakrisen har naturligvis også haft store konsekvenser for fodbolden, og tirsdag eftermiddag udskød det europæiske fodboldforbund (Uefa) så EM, men facit var givet længe inden. Udfaldet afhang nemlig først og sidst udelukkende af to ting – økonomi og magtbalancen i europæisk fodbold, og netop derfor ramte vi en udsættelse.

Både finansielt og hierarkisk er landsholdsfodbolden for længst overhalet af topklubberne og de største ligaer, der ganske enkelt ikke har råd til at aflyse deres indeværende sæsoner. Med EM ryddet af vejen får de to aktører efter coronakarantænens ophør mere tid og kan dermed reelt afvikle de sidste runder i Champions League, Europa League og de respektive nationale turneringer helt hen i sommerperioden modsat nu, hvor slutrunden fungerer som en stopklods midt i juni.

Godt nok vil Uefa ifølge flere medier kræve en kompensation på godt 2 mia. kr. for at skubbe EM og dermed bane vejen for en forsinket afslutning af Premier League, La Liga og Serie A, men selv ikke en regning i den størrelsesorden vil få klubberne til at vakle.

Af to grunde, som begge bunder i penge.

Den ene er et rent internt fodboldanliggende i forhold til de igangværende sæsoner, hvor to forslag har været på bordet:

- Slet alle resultater, glem alt om 2019/2020 og begynd forfra efter sommerferien.

- Træk en streg i sandet og udpeg mestre, nedrykkere og oprykkere på baggrund af de hidtidige spillerunder.

Begge løsninger vil dog ende i en endeløs strøm af retssager, da alt for mange klubber umuligt kan acceptere sådanne drastiske skridt uden at kæmpe imod – for eksempel i England.

Netop nu ligger Leeds og West Bromwich Albion til oprykning til Premier League, hvilket ifølge revisionsfirmaet Deloittes Sports Business Group vil sikre dem en øget omsætning på 1,4 mia. kr. over tre år – og 2,4 mia. kr. over fem år, hvis de overlever den første sæson i den bedste række.

De tal vil selvfølgelig få de to traditionsklubber til at protestere vildt over en annullering af sæsonen, fordi de så bliver snydt for deres billet til himmerige – og til at juble lige så vildt over en cementering af den øjeblikkelige stilling, fordi de så får adgang ad bagdøren.

I de scenarier skal så også lige indregnes reaktionerne fra deres forfølgere i Championships samt fra Bournemouth, Aston Villa og Norwich, som ligger til nedrykning fra Premier League – ingen af disse vil finde sig i at få håbet om oprykning eller overlevelse slukket og vil også råbe op.

Og nu til den anden grund, der presser klubberne – tv-kontrakterne.

Alene de oversøiske rettigheder sikrer Premier League 36 mia. kr. i perioden 2019-2022 som et bevis på, at tv-kanalerne stadig bruger topfodbold til at kapre kunder.

Med de aflyste kampe er investeringen i denne tid imidlertid mere end skidt, og de første tv-stationer har da også varslet krav om kompensation for den udeblevne fodboldvare, og kravet vokser sig naturligvis uoverskueligt stort for fodbolden, hvis først hele turneringer bliver aflyst.

Den udgang kan coronapandemien sagtens ende med at fremtvinge alligevel, men indtil da vil fodboldens reelle magthavere gøre alt for at mindske risikoen, og derfor blev EM ofret.