Er det blevet en kamp for kongehuset, at børn skal skifte køn?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Er det blevet en kamp for kongehuset, at børn skal skifte juridisk køn?

Er Danmarks kommende dronning blevet aktiv i kampen for at gøre sproget kønsneutralt, så vi ikke længere må omtale personer som ”han” og ”hun”, men som ”hen”, ”høn” ”hir”, ”ze”, ”zie”, ”zir” – og hvad LGBT-personer nu kan finde på at befale, at man skal tiltale dem som?

Spørgsmålene lyder utroligt dumme og burde slet ikke stilles, for vores konstitutionelle kongehus involverer sig selvfølgelig ikke i politiske kampe. Slet ikke i politiske kampe for at nedbryde vores sprog og vores kultur. Kongehuset bør tværtimod stå som et samlende symbol for vores nation og meget gerne minde os alle sammen om de nationale symbolers historie og betydning – sådan som prins Joachim netop har gjort så forbilledligt i det sidste program af sin glimrende tv-serie.

Derfor er det både forbløffende og dybt bekymrende, at kronprinsesse Mary har sagt ja til at være protektor for et internationalt LGBTI-arrangement i København i 2021.

»Jeg ser frem til at være med til at sætte mangfoldighed og LGBTI-rettigheder på dagsordenen både herhjemme og internationalt,« erklærer hun.

Hvad er det egentligt, hun siger her? Hvilke rettigheder er det, hun vil sætte på dagsordnen?

En af ”rettighederne”, LGBT internationalt kæmper for, er den omtalte ret til selv at diktere, hvordan andre tiltaler én – det vil de facto sige retten til at opløse det fælles sprog – og retten til at råbe skældsordet transfob efter dem, der siger nej til denne sprogopløsning.

En anden rettighed, som LGBT Danmark selv henviser til som en mærkesag, er, at unge skal »have mulighed for at få juridisk kønsskifte«.

Danmarks kommende dronning melder sig altså tilsyneladende som bannerfører for kampen for, at små børn skal kunne skifte køn. Noget, der med rette er blevet kritiseret sønder og sammen af alle klart tænkende mennesker. Læg dertil, at LGBT aktivt kæmper for at gøre det acceptabelt at pumpe hormoner i børn – ”medicinsk transition” – som de eufemistisk kalder det uoprettelige indgreb.

Kronprinsessen burde holde sig for god til at bruge sin prinsessetitel til denne LGBT-kamp. Vi har jo at gøre med en sag, der er ved at udvikle sig til en af de store kulturkampe i vores tid. En ny utopisme og under alle omstændigheder et kønspolitisk emne, der splitter fløjene, og som sandsynligvis kun bliver mere betændt i årene, der kommer.

Eva Selsing har ret i, at kronprinsessen går ned ad en farlig og forkert vej her.

At kronprinsparret igen og igen har givet kulturpriser til venstreorienterede kunstnere, der tilsviner borgerlige og har en yderligtgående venstreorienteret dagsorden, har ikke for alvor bekymret mig – de er trods alt ikke herrer over, hvad narcissistiske kunstnere kan finde på at ytre. Tværtimod har jeg fremhævet kronprinsessen som en forbilledlig kongelig sammenlignet med den drivende politisk korrekte Meghan Markle.

Men billedet har ændret sig med LGBT-protektoratet og Marys annoncering af, at hun ønsker at sætte bestemte kønspolitiske rettigheder på dagsordnen.

Noget tyder på, at kronprinsparret burde ansætte nogle nye rådgivere. Nogle rådgivere, der ikke lever i den vildfarelse, at det danske kongehus er en underafdeling under FN, og som forstår, at LGBT-aktivisme er en politisk sag.

I mellemtiden skulle kronprinsparret og dets rådgivere tage og læse Jordan B. Peterson og Douglas Murrays kritik af den identitetspolitiske, utopiske galskab. Så ville de forstå, hvilke destruktive kræfter de er ved at gøre sig til bannerførere for.