Om så Inger Støjberg blev Venstres formand, ville det ikke gøre nogen forskel – den store udskiftning vil fortsætte en rum tid endnu
Ingen, som i absolut ingen, i Venstre vil gøre op med konventionerne for nærværende.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Jamen, det var da flot, at Inger Støjberg fik mere end 28.000 personlige stemmer ved valget. Ikke så få af disse fik hun, fordi det lykkedes for Inger Støjberg at overbevise størstedelen af vælgerskaren om, at hun var garant for en ”stram” udlændingepolitik. Der må ikke fnises her, thi det er sandt, hvad jeg skriver, at dette bluffnummer har været en succes det meste af vejen.
Skal vi foretage en kontrol af den faktisk foreliggende virkelighed? Den ser nogenlunde sådan her ud:
Da asylsøgere i titusindvis lukkede dele af det danske motorvejsnet i 2015, gjorde Inger Støjberg ingenting. Da antallet af ikkevestlige i hendes ministerperiode voksede med ca. 20.000 om året, gjorde hun ingenting. I november 2015 udtalte Inger Støjberg, at Danmark var tæt ved kanten på konventionerne, men ikke under nogen omstændigheder kunne det tænkes, at Danmark skulle tage forbehold for eller i sidste ende udtræde af de konventioner, der ødelægger Danmark gennem masseindvandring.
I stedet fik Inger Støjberg lavet en nok så berømt kage, hvor der blev pralet med 50 såkaldte stramninger. Imens fortsatte antallet af ikkevestlige med at stige.
Hele vejen igennem fra 2015 og til 2019 insisterede Inger Støjberg på, at Danmark førte en meget stram udlændingepolitik. Den myte afmonterede Weekendavisens Leny Malacinski den 9. august i år med sin artikel ”Stram myte”. Det var første gang, at en journalist fra den etablerede presse fortalte om de reelle forhold i jernindustrien.
Virkeligheden er jo den, at der ikke på noget tidspunkt har været en stram udlændingepolitik i Danmark siden 1983. De såkaldte stramninger efter valget i 2001 tjente alene til at bremse stigningstakten i antal ikkevestlige, ikke til at standse tilstrømningen og da slet ikke til at mindske antallet i Danmark.
Jakob Ellemann-Jensen, sandsynligvis snart formand for Venstre, meldte sig i 2007 ud af partiet i protest mod, at Karen Jespersen havde meldt sig ind. Det var noget med ”tonen”, har formanden in spe forklaret i 2017.
Man skal ikke dømmes ud fra sit fædrene ophav, men medmindre Jakob Ellemann har undergået en forvandling siden 2017, vil han som formand for Venstre være mere af det samme: Fortsat tilstrømning og i høj grad en forøgelse af antallet af ikkevestlige gennem naturlig tilvækst.
Det er sådan set meget enkelt: Ikkevestlige udgjorde pr. 1. januar 2018 ca. 9 pct. af den samlede befolkning, men stod for omtrent 16 pct. af alle børnefødsler. Ganske vist falder fertiliteten betydeligt fra indvandrere og til efterkommere, (man kan ikke se fertiliteten for de enkelte grupper, en grov undladelsessynd fra Danmarks Statistiks side), men den er fortsat højere end for danskere, og to andre vigtige forhold spiller ind. For det første er gruppen af indvandrere og efterkommere væsentligt yngre end danskere, og for det andet får de børn væsentligt tidligere (relativt dobbelt så mange i alderen 20-24 år) end danskere. Disse tre forhold forklarer forskellen på de 9 og de 16 pct. (side 22).
Det demografiske løb er således allerede kørt, selv hvis der blev standset helt for yderligere tilstrømning. Kun et stop og en gennemført plan for omfattende hjemsendelser (på retsstatens og grundlovens grund) kan vende udviklingen. Ingen af delene vil ske under Venstres nye ledelse, skulle den vinde næste valg.
Hvis man ikke ønsker, at etniske danskere bliver færre og færre som andel af befolkningen, bør man ikke stole på partiet Venstre over en dørtærskel. Heller ikke en ny ledelse med Inger Støjberg vil have viljen til at ændre en tøddel ved det faktum.
Hvad skal der så til, vil man meget rimeligt spørge? Det er faktisk ret nemt at svare på. Frelsen vil komme fra Sverige.
Er jeg blevet vanvittig? Næ, ikke spor. Den svenske velfærdsstat og siden hen også staten som sådan vil kollapse, længe før den danske stat gør noget tilsvarende. I Sverige skyder og dræber man som bekendt kvinder, uanset om de har et spædbarn på armen eller ej. ”Svenskere” tager til Danmark og myrder andre ”svenskere” i Herlev. I Sverige voldtager ”man”, så det står efter. Sverige er i sin nuværende skikkelse døende.
Og når den svenske dødsrallen sætter ind, vil Venstres ledelse, De Konservatives ledelse og sågar Socialdemokratiets ledelse vende på en tallerken.
Den dag er bare ikke kommet endnu, men det vil den gøre. Indtil da: Tillykke til Venstres snart nye ledelse. Som os andre lever I i interessante tider.