Foreningslivet skal bruges mod de lukkede ghettomiljøer

En eksplosion i Gersagerparken i Greve er et signal på den forråelse, der finder sted i miljøer, som vi forsøger at feje under gulvtæppet. Det er ikke første gang og nok heller ikke sidste gang, at det sker. Forhåbentligt hører politikerne på Christiansborg ekkoet, der efterlader smadrede bygninger og biler.

Beboerne i Gersagerparken blev natten til den 27. august vækket af en eksplosion. Det positive er, at ingen personer er kommet til skade. Den her gang. Politiet mener, at eksplosionen har relation til en lokalt forankret konflikt mellem personer fra området. Altså en kriminel handling og ikke et uheld.

Det er ikke nyt for beboerne og kan ikke komme bag på politikerne. Konflikterne i Greve har stået på i flere årtier. Med utallige skudepisoder, overfald og endnu en eksplosion skriger problemerne til himlen. Jeg frygter alligevel, at politikerne hverken hører eksplosionen eller kigger mod himlen. De har travlt med at fokusere på ghettolisten.

Som mennesker er vi ofte optaget af, at facaderne opretholdes. Alt skal se godt ud, især på overfladen. Men uanset hvor mange penge der bliver kastet efter Gersagerparken eller Askerød i Greve, så vil problemerne på et eller andet tidspunkt vise deres grimme ansigt.

Politikerne må for pokker spørge sig selv, hvorfor det overhovedet finder sted? Hverken Gersagerparken eller Askerød er længere til at finde på ghettolisten. Fokus er fjernet fra områderne på trods af de mange udfordringer, der fortsat er. Skal det ydre afspejle det indre, er det på tide at dykke ned i problemerne og løse dem.

Det samme gælder alle andre områder i landet, der er eller har været på ghettolisten. Det er ikke nok, at et område kommer af listen. Problemerne vil fortsat være til stede i familierne. Med manglende arbejde, uddannelse og usunde fællesskaber, der sluser de unge ind i bandemiljøet, skal vi som samfund blande os. Vi skal ind og arbejde med familierne. Give dem værktøjer, der hjælper dem på vej, og vigtigst af alt stille krav, så de tager ansvar for deres handlinger.

Jeg kommer selv fra Askerød. Det, der fik mig på rette spor og ud af miljøet, var en håndsrækning fra et fremmed menneske. Jeg blev inviteret ind i det danske fællesskab, der var sundt, inkluderende og vigtigst af alt et alternativ til det fællesskab, som jeg selv kom fra.

Heldigvis er min historie ikke unik. Flere og flere bryder med de usunde miljøer, og fælles for os alle er mødet med et fremmed menneske.

En løsning på disse problemer er mødet med det ”fremmede”, der kan inspirere til drømme, forventninger og et opgør med baglandet.

Det danske foreningsliv er et af de største danske fællesskaber, der findes i Danmark. Med muligheden for at møde masser af nye mennesker og et alternativt fællesskab end det, som man selv kommer fra.

Det danske foreningsliv giver mulighed for at skabe venskaber uden for ghettoernes grænser, blive udfordret på egne værdier og normer og udvikle sig som individ. Foreningslivet er det stærkeste værktøj mod lukkede miljøer.

Politikerne skal tænke ud af boksen og bruge deres fantasi, så de kommer væk fra deres nuværende silotænkning. Det er ikke skolens ansvar. Den sociale sektor skal samarbejde med den kulturelle. Det handler hverken om flere penge eller en ny reform, men et samarbejde, hvor man fokuserer på at møde forældrene. Lære dem om alt det, foreningslivet kan tilbyde dem og deres børn. Her kan skolen med fordel være med på sidelinjen med oplysning.

Vi skal løse problemer frem for at sminke facaderne.