Ukrainerne nærmer sig Europa, Zelenskij foran ny valgsejr

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

WIEN

Før denne søndags valg til parlamentet i Kiev begynder Ukraine at ligne andre europæiske nationer – med den undtagelse, at Ukraine endnu ikke er medlem af Nato og EU. Forløber valget som ventet, ordentligt og demokratisk, vil endnu et skridt være taget på den vej, der siden Sovjetunionens undergang i 1991 har bragt balterne, centraleuropæerne og dele af Balkan ind i Vestens ledende organisationer.

Endnu en undtagelse: Ukraine er det eneste europæiske land, der ligger i åben krig med Rusland og i denne krig forsvarer såvel europæisk territorium som europæiske værdier. At Ukraine udgør Vestens forreste forsvarsværk over for et diktatorisk styret Rusland, anerkendes af Nato og flere Nato-lande, blandt dem Danmark. Man ser den russiske aggression i en global sammenhæng rækkende fra Polarhavet over Østeuropa og Mellemøsten til Centralasien og Fjernøsten. Følgelig bistår man de ukrainske væbnede styrker på forskellig vis.

Ukrainerne tilbragte 300 år i det zaristiske, dernæst kommunistiske Ruslands folkefængsel. De venter gerne lidt endnu på at få fuld og hel adgang til Vesten, et mål, som ifølge opinionsundersøgelserne støttes af op til 70 pct. af befolkningen. I mellemtiden skaber de en stat og en nation, der endnu ikke – på linje med Polen, Ungarn, Rumænien, Spanien og andre – honorerer den højeste europæiske standard, hvad angår korruptionsbekæmpelse og retssikkerhed.

Europas største land blev som russisk koloni forvandlet til en fattiggård. I 1930’erne lod sovjetdiktatoren, Josef Stalin, fem millioner ukrainere sulte ihjel med det formål at knække ryggen på den ukrainske nationalisme. Derefter fulgte Anden Verdenskrig, som kostede ni millioner ukrainere livet (Stalin skånede russerne, men ikke ukrainerne). At den hårdt udbyttede nation forlod Sovjetunionen i 1990, førte til bitterhed i Moskva. Senest har Vladimir Putin meddelt, at Rusland er rede til at give alle i det af russiske styrker besatte Østukraine statsborgerskab. Ukraine skal generes og destabiliseres mest muligt. Alligevel er det lykkedes ukrainerne at skabe en stat, der virker demokratisk og folkeligt sammenhængende, senest manifesteret ved præsidentvalget i april, som Volodymyr Zelenskij vandt med 73 pct. af de afgivne stemmer. At vælgerne denne søndag vil stemme massivt for Zelenskijs vestvendte kurs, anses for givet.

Kiev har frabedt sig Europarådets observatører, i protest mod at rådet nylig genoptog Rusland med alle beføjelser trods krigsførelsen i Ukraine, heri indregnet at russernes behandler ukrainske krigsfanger som ordinære kriminelle. Rådets beslutning er et lidet gennemtænkt slag mod ukrainerne og kan kun opmuntre den russiske ledelse i en tro på, at den kan intervenere i sine tidligere besiddelser, ikke blot Ukraine, som det passer den.

En sen triumf er, at ukrainske specialstyrker forleden pågreb Vladimir Tsemach, formodet chef for det russiske raketbatteri, der i juli 2014 udslettede et malaysisk passagerfly over det østlige Ukraine med 298 omkomne til følge.

Ukrainerne er hjemmehørende i Europa. Deri ligger, at man ikke til deres ugunst skal bedrive politisk eller kommercielt maskepi med det russiske diktatur. Nødvendigt og reelt kontrolleret samkvem er en anden sag. Deri ligger også, at man gør Moskva klart, at Vestens sanktioner vil fortsætte, indtil Rusland efterlever folkeretten i almindelighed og i særdeleshed indstiller sine trusler, militære såvel som verbale, mod Ukraine, Georgien, Moldova, de baltiske stater og andre tidligere kolonier. Alt andet vil være et demokratisk svigt.