Mange mænd i min alder har en grundangst for at blive et brokkehoved

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Mange mænd i min alder har en grundangst. At ende som ”En mand, der hedder Ove” og gå rundt og brokke sig over samfundets forfald. I filmen spiller Rolf Lassgård rollen som Ove, der har sin morgenrute, hvor han tjekker, om alle garageporte er låst, om der står usorteret affald og om nogle kører ulovligt på flisegangene. Kort og godt den gamle sure mand. Da jeg var ung, havde jeg ældre kolleger, som ringede ind, eller sågar sendte en fax (datidens Facebook) og harcelerede over sprogfejl og misforståede sproglige vendinger. Og jeg tænkte: Det må aldrig blive mig. Men så eksploderede jeg alligevel forleden, da jeg hørte radioavis.

Det har nemlig været sådan i nogle år, at Radioavisen har været bidt af et misforstået dogme, at bare man henvender sig til lytterne i du-form, så bliver det hele mere forståeligt og vedkommende. Ja, næsten kropsnært. ”Hvis du skal købe en kantklipper til din plæne ... ” så har jeg råbt tilbage til radioen: ”Gu’ skal jeg ej. Jeg har ingen plæne at klippe. Og jeg har ikke købt haveudstyr siden 1980.” Og så har jeg tænkt, at det egentlig er dumt at personliggøre en nyhed, når de i virkeligheden skærer 9/10 af lytterne fra. Nemlig dem, som den ikke berører. Og det kan man jo grine meget af, hvis ikke man hedder Ove og føler, man lige har fundet en garageport, som ikke var låst.

Men kære radioavis: I kan ”dutte” hinanden lige så meget, I vil der ude i DR Byen. Men hold mig venligst udenfor. Og så hoppede jeg alligevel på den forleden, da jeg hørte morgenradioavis. Da fyrede en behagelig nyhedsoplæserstemme denne nyhed af, som i øvrigt var planket fra Politiken: »Hvis du er under 50 år og får en blodprop i hjertet, ja så ryger du højst sandsynligt. Det viser to nye studier fra en dansk forskergruppe, skriver Politiken.« Lad os skille nyheden ad led for led. Den henvender sig bogstaveligt til folk, som går rundt og ikke ved, om de er rygere. Det har de af én eller anden grund ikke fået analyseret til bunds. Ryger jeg eller ryger jeg ikke? Jeg bliver dig svar skyldig.

Men så er der hjælp at hente i Radioavisen. De forløser pinen en tidlig morgen med et forskningsresultat. Svar på følgende spørgsmål: Er du under 50? Ja. Har du fået en blodprop i hjertet? Ja. Så er du sandsynligvis ryger! Afklaring!

Omvendt må logikken i nyhedsformuleringen være: Er du under 50 og har du ikke haft en blodprop i hjertet, så kan du regne med, at du ikke er ryger. Det viser et forskningsresultat, og så kan du spare dig de bekymringer. Herre jemini. Men hvordan kan Radioavisen komme frem til denne holbergske beviskæde ”en sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten!”?

Lad os kigge på den nyhed, som Radioavisen angiveligt citerer fra Politiken. Roder avisens journalist også rundt i årsager, sammenhæng og det personlige bevis i du-form?

Nej, overhovedet ikke. Læs med her: »Politiken: Prisen for et røgfyldt liv betales ikke altid i en sen alder. Tre ud af fire danskere mellem 30 og 50 år, der får en stor akut blodprop, er nemlig rygere.« »”Studierne bør få alle rygere til at tænke, at de ikke kan vente i al evighed med at stoppe og fejlagtigt tro, at de fatale symptomer først kommer snigende, når man er i 70’erne,” siger Charlotta Pisinger, den første professor i tobaksforebyggelse om rapporten.«

Kære radioavis. Tænk lige over tingene, inden I en morgen fyrer denne her af: »Hvis du sidder i Landstingssalen på Christiansborg og har et evigt rend ind og ud ad dørene og store problemer med at danne en regering, så hedder du med al sandsynlighed Mette Frederiksen.«

Venlig hilsen, Ove