Efter ung cykelrytters tragiske død: Bilister må forstå, at de ikke ejer vejene

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Når vi i disse dage ser den ene politiker efter den anden gå af eller få sparket, bliver vi mindet om, at politik er et omskifteligt erhverv. Det skyldes, at det hviler på folkeviljen, som er mere labil og uligevægtig end selv den danske sommer.

Alt dette er dog intet forhold til personlig tragedie. På den sidste dag i maj blev en 18-årig cykelrytter kørt ned under det populære og velorganiserede etapeløb Tour de Himmelfart for børn og unge omkring Odder af en vildfaren bilist, som af ukendte årsager kørte forbi afspærringerne og frontalt ind i den unge mand, som var i færd med sin enkeltstart. Han døde af kvæstelserne dagen efter, og jeg har fået at vide, at han begraves i morgen.

Jeg kendte ham ikke, men kender nogle, der kendte ham, og jeg end ikke tør gøre mig forestilling om familiens sorg. At dø som ganske ung under noget så livsbekræftende som sport, er en dobbelt tragedie. At stå tilbage uden sin søn eller datter må være det værste et menneske kan komme ud for.

Idet jeg sagte kondolerer, føler jeg samtidig et behov for at råbe op. For den tragiske påkørsel må ret beset ikke kunne ske.

Løbet var arrangeret af den lokale og traditionsrige cykleklub under Danmarks Cykle Union, som har afholdt cykelløb for unge, gamle og professionelle cykelryttere i umindelige tider. Alligevel lader det til, at bilister over det ganske land i stadig mindre grad forstår, hvad cykelsport er, og hvor farligt det er for de udøvende, når de ”hårde” trafikanter ser stort på sikkerheden.

Sagens nøgne sandhed er, at de vagter, som cykleklubberne posterer i vejkryds og farlige sving, jeg har selv prøvet det, ikke kan standse de mest aggressive bilister. Vagterne har ingen midler til at stoppe biler, der fortsætter trods afspærringer, advarsler, fagter m.m.

På vore breddegrader hviler cykelløb på den berømte danske tillid, in casu tillid til at bilisterne styrer sig og standser, når de får besked på det, indtil feltet har passeret, og der er fri bane. Dertil er visse strækninger ensrettede, så rytterne bedre ved, hvad der kommer.

Hvis blot man som bilist er årvågen, så plejer alting at gå flydende. Der er naturligvis sat skilte op, ligesom bilisterne bliver guidet videre, som regel med et smil. En del bilister synes ligefrem at sætte pris på, at unge mennesker kan dyrke deres sport og talent så sikkert som muligt på de danske veje.

Søndag kom det så frem i TV 2 Østjylland, at nogle trafikanter omkring Silkeborg ligeledes kører råddent, og en chokeret flagpost skrev et længere resumé af sine oplevelser fra den netop afviklede Pinse Cup på Facebook:

»For en uge siden blev en ung rytter dræbt i Odder, fordi en bilist ikke overholdte reglerne. Jeg troede fakisk, at vi dag ville se nogle meget hensynsfulde bilister på baggrund af den tragiske hændelse. Det var desværre ikke tilfældet.«

»Tre gange forsøgte bilister at bryde reglerne omkring ensretning. En kvinde blev så hysterisk over afspærringen, at hun råbte og skreg af en flagpost og forsøgte at påkøre ham. En ung mand ignorede også ensretning, stoppede så op ved siden af mig og råbte skælsord af mig, hvorefter han forsatte væk i høj fart. En kvinde ignorede senere alle advarsler og kørte også direkte mod feltet, alt imens hun lavede fagter og skabte sig i bilen.«

»En ældre mand i en traktor stoppede op ved en flagpost og svinede flagposten til over, at han ikke måtte køre til venstre. Han var i øvrigt ligeglad med at stoppe midt på ruten, midt på vejen, med en traktor. Da han endelig kørte videre, stoppede han ved mig, steg ud af sin traktor og råbte mig ind i hovedet, skældte ud over manglende skitning og var virkelig grov. En kvinde stoppede midt på ruten og begyndte at tjekke sin telefon, hun blev vred da jeg bad hende kører væk. Ca. 10 bilister gav os fingeren, da de passerede, mange stoppede og skældte ud over at de nu ikke kunne finde vej, eller kom for sent til et eller andet. De var iskolde og uden situationsfornemmelse.«

Hør lige her, bilister: I ejer ikke vejene! Udendørssport er ikke indendørssport. Den foregår i Guds frie natur, det er en af dens charmer, og det skulle den gerne kunne fortsætte med. Cykelsportens forudsætning er politisk orden, læg hertil politi, veje mm. Men den kræver også, at omverdenen viser hensyn.

Cykelryttere skal naturligvis også tage hensyn til veje og bilister. Her kniber det, det skal jeg være den første til at indrømme fra landevejen, hvor mange kører rundt og fylder alt, alt for meget. Den må alle motionister tage på sig – og køre mere hensynsfuldt under deres træning og gruppekørsel. Men afholdelse af cykelløb kræver først og fremmest de øvrige trafikanters respekt for arrangørernes sikkerhedshensyn. Cykling er farlig nok i sig selv. Uden den ydre sikkerhed vil flere komme til skade eller værre.

Millioner af danskere bakker op om cykelsport og anden udendørssport, ligesom i hvert fald de tidligere regeringer har ønsket professionelle cykelløb som Giro d’Italia og Tour de France til Danmark. Men hvis sporten skal overleve, og vores børn og unge skal kunne konkurrere under sikre forhold, er vor tids bilister nødt til at tage deres ansvar bag rattet alvorligt.

Cykling for børn, unge og vi andre veteraner er for sjov, men det er sikkerheden ikke.