Vi vælgere er ikke med til festen. Men stem – trods alt

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Hvor mange vil stemme ved EU-valget denne gang? Bliver der flere end sidst?

Den massive tummel om brexit kan måske få stemmeprocenten op. Men nogen stor og bred folkelig interesse for EU er svær at få øje på.

Ved seneste valg lå stemmeprocenten i hele EU pænt under 50, og fra valg til valg er tallet bare faldet og faldet. På EU-plan mangler parlamentet derfor demokratisk legitimitet.

I Danmark går det dog en anelse bedre, men der er stadig langt op til de høje stemmeprocenter fra folketings- og kommunalvalg.

Den lave interesse afspejler en sund skepsis over for en organisation, der iklæder sig demokratiske gevandter, men som i bund og grund er et teknokrati.

De repræsentanter, som vi vælger, kommer til at sidde med et underligt afstumpet mandat. De er i hvert fald ikke parlamentarikere i ordets sædvanlige betydning. De skal tage stilling til en masse lovgivning. Men de må ikke selv stille et eneste forslag. Jo, de må gerne stille ændringsforslag til embedsværkets forslag, men stikker de næsen for langt frem og kommer på tværs, risikerer de, at embedsværket hælder det hele ned ad brættet. Embedsværket trumfer politikerne. Hvis der kommer et nyt flertal i parlamentet, kan det ikke ophæve gamle love og sætte en ny retning.

Dette er ikke ensbetydende med, at tilværelsen for en europarlamentariker er kedelig. Bestemt ikke. Der laves masser af politik i det lukkede rum, der defineres af EU-Kommissionen-Ministerrådet-EU-Parlamentet samt lobbyisterne. Men vi – vælgerne – er ligesom ikke med til festen. Det har ingen konsekvens, hvad vi diskuterer på vælgermøderne. EU-Kommissionens lovgivningskatalog afspejler ikke valgkampen, og vores repræsentanter har ikke mandat til at sætte dagsordenen. Dette er fastslået i EU’s grundlov.

Derfor bliver vælgermøderne til EU-parlamentsvalget også underligt abstrakte. Vi kan udtrykke stærke meninger om dette eller hint, f.eks. om EU’s klimapolitik, men det bliver temmeligt studiekredsagtigt, og vi ved ikke, om der kommer noget ud af det.

Jeg vil alligevel opfordre alle til at stemme. Af mangel på konkret indflydelse vil jeg personligt stemme ud fra to overordnede hensyn, og så håbe på, det virker. For det første vil jeg stemme venstreorienteret for at markere utilfredshed med social dumping og den massive arbejdsløshed i de sydeuropæiske lande skabt af EU’s liberale regime og konservative overbygning, og for det andet vil jeg ud fra et forfatningssynspunkt stemme på en liste, der vil sikre folkestyret mod teknokratiet.

Men der er også et snusfornuftigt hensyn at tage. Der er brug for det stærkest mulige beredskab til værn for EU-forbeholdene. Der kommer flere folkeafstemninger. Der er brug for at vælge øjne og ører i Bruxelles, der rettidigt kan sætte spotlys på planerne for dybere integration i EU. Venstre og Socialdemokratiet har en lang tradition for at lyve og underdrive. Der er brug for redelig information.