Grønlands hemmelige gruppe Bart Enok advarer mod udviklingen i Grønland og opfordrer Danmark til at gribe ind

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Bart Enok er en gruppe af borgere med forskellige nationaliteter, der er bekymret for Grønlands fremtid og levevilkår. Af hensyn til deres nuværende job, ansvarsområder, kontakter, kunder og de kendte repressalier mod dissidenter er de afskåret fra at kunne stå frem offentligt.

Det er nok svært for danskere at forstå. Men er man offentligt ansat i Grønland, har man ofte bolig tilknyttet jobbet. Når jobbet stoppes, skal man samtidig fraflytte sit lejemål. Der er omfattende boligmangel i Nuuk, så når jobbet ryger, ryger man ud af Grønland med børn og familie. Cirka 25.000 grønlændere bor i dag i Danmark, og dertil måske 100.000 med flere år bag sig i Grønland. En god del af dem kender problemerne, hvis man lokalt glemmer at holde kæft, bøje nakken, lukke øjnene og glemme, hvad man ser. Grønlandsk politik i dag er ligesom en dansk kommune med en bykonge, der mener at eje alt. Kong Siumut gør alt for at bevare magten og har adgangen til selvstyrets midler. Det er ikke kolonialisme og undertrykkelse af oprindelige folkefærd. Det er blot en uskøn grønlandsk magtkamp, hvor almindelige grønlændere er gidslerne med udsigt til fattigdom, hungersnød og en stenrig elite.

Selvstyret bygger ikke for befolkningen. De bygger for at tjene penge til selvstyret. Det skriver gruppen her på bloggen i aften. Og de fortsætter:

»Vil man servere fakta i Grønland, er man pinedød nødt til at være anonym eller skrive under pseudonym, som Bart Enok gør. Er man i grønlandsk udland, kan man stå frem med navns nævnelse som Nauja Lynge.«

Her må jeg altså lige indskyde en kommentar:

Jeg anerkender, hvor svært det er at stå frem i Grønland. Derfor har jeg også ydet en stor indsats for, at I kan komme til orde på de platforme, som jeg har indflydelse på. Men det, at jeg f.eks. kan stå frem (og gør det), er bestemt ikke uden omkostninger. Jeg har også måttet betale med job, familie og jura. Med andre ord: Jeg føler (som jer) at have betalt en stor pris. Jeg håber, at I også vil stå frem nu. Tiden er inde, og det nytter ikke længere, at I gemmer jer bag os. Lad os stå sammen. Kun derved kan vi sammen kræve indflydelse på det samfund, som vi alle er en del af.