Ny undersøgelse: Mange overvejer en erhvervsuddannelse, men ender i gymnasiet
De unge på 15-16 år vælger primært erhvervsskolerne fra, fordi de vil udskyde deres uddannelsesvalg, til de bliver ældre. Men det problem forholder regeringens nye udspil ”Fra folkeskole til faglært” sig slet ikke til.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Mange unge i folkeskolen overvejer at tage en erhvervsuddannelse, men de ender alligevel i gymnasiet. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.
Sidste år gik 45 pct. af folkeskolens elever videre på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. 39 pct. søgte ind på gymnasiet, mens kun 6 pct. søgte ind på en erhvervsuddannelse. Af dem, der valgte gymnasiet, havde 24 pct. også overvejet en erhvervsuddannelse.
Der er altså en stor gruppe af elever, som har haft erhvervsskolen med i tankerne for deres fremtid, men som alligevel går bort fra idéen og vælger gymnasiet i stedet.
I flere år har der været et politisk ønske om, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, men trods mange tiltag er søgningen kun steget nogle få procent. Forklaringerne har været talrige: At der manglende praktikpladser, at vejledningen i folkeskolen pegede mod gymnasiet, og at erhvervsuddannelserne havde et dårligt ry eller lav status i den brede befolkning.
EVA’s nye undersøgelse viser, at der særligt er to grunde til, at de unge fravælger erhvervsuddannelserne.
For det første tror de unge ikke, at de vil passe ind på en erhvervsskole, og for det andet siger mange, at de ikke føler sig klar til at vælge et konkret erhverv i så ung en alder.
For en del af de unge spiller det også ind, at der ikke er nogen af erhvervsuddannelserne, som appellerer til dem, og så har de den opfattelse, at en erhvervsuddannelse vil give dem dårlige muligheder for at videreuddanne sig.
Erhvervsskolernes dårlige omdømme eller manglen på praktikpladser spiller derimod en meget lille rolle i de unges fravalg, viser undersøgelsen.
Især når det gælder opfattelsen af deres fremtidsmuligheder, er der store forskelle mellem de to grupper af unge. 76 pct. af dem, som har valgt gymnasiet, svarer, at det i høj grad har betydning, at uddannelsen giver gode muligheder for videre uddannelse. Det gælder kun 36 pct. af de unge, der har valgt en erhvervsuddannelse.
Derudover svarer 76 pct. af de unge, der har valgt en gymnasial uddannelse, at det i høj grad har betydning, at uddannelsen holder mulighederne åbne, mens det kun gælder 47 pct. af de unge, der har valgt en erhvervsuddannelse.
De unges valg og fravalg af ungdomsuddannelse hænger altså tæt sammen med deres forestillinger om de forskellige ungdomsuddannelser.
Gymnasiet er det normale valg, lyder det, når de unge i EVA’s undersøgelse skal sætte ord på, hvordan de ser på de forskellige ungdomsuddannelser.
Udover at være ”det normale” er de gymnasiale uddannelser ”hårde” og ”boglige”, samtidig med at de ”holder dine muligheder åbne” og ”forbedrer dine vilkår”. Mange unge oplever, at en studentereksamen er noget, man er ”nødt til” at have, hvis man vil klare sig.
Når de unge skal forklare deres syn på erhvervsuddannelserne, lyder det, at ”når man vælger en erhvervsuddannelse, vælger man en vej for resten af livet”.
Denne opfattelse gør, at flere unge finder det svært at vælge en erhvervsuddannelse.
Det bekræfter endnu en gang, at en af de allerstørste barrierer for at få flere unge på erhvervsuddannelserne er, at de har svært ved allerede i 9. klasse at lægge sig fast på et fremtidigt erhverv. Det er der ganske få 15-16-årige, der føler sig parate til.
Når politikerne vil have flere unge på erhvervsuddannelserne, er de nødt til at tage de unges holdninger med i betragtning.
Regeringens udspil ”Fra folkeskole til faglært” rummer mange gode tiltag: Mere samarbejde mellem grundskoler og erhvervsuddannelser, et nyt obligatorisk undervisningsforløb i uddannelses- og erhvervskendskab samt bedre kommunikation af mulighederne for videreuddannelse med en EUD.
Men udspillet adresserer ikke den altoverskyggende problemstilling: De unge har brug for at udvikle deres interesser og afprøve sig selv, før de er klar til at vælge en uddannelse, der leder til et specifikt erhverv.
Derfor bør man overveje, om ungdomsuddannelserne egentlig er hensigtsmæssigt indrettet. Måske er der for stor forskel på, hvor specifikke valg de unge skal tage efter grundskolen.
Måske ville flere unge vælge en erhvervsuddannelse, hvis det gav dem mulighed for at blive klogere undervejs – så de først senere skulle tage beslutningen om deres fremtidige karriere.
Camilla Hutters er chef for ungdomsuddannelsesområdet på EVA, Danmarks Evalueringsinstitut.