Lykken er at vide, hvad der er normalt

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Mange i vores alder kan sikkert huske Inge & Sten Hegelers sexbrevkasse i Ekstra Bladet omkring 1970. De havde som motto: Lykken er at vide, hvad der er normalt - og det normale har vide grænser.

Siden dengang er grænserne flyttet endnu mere, og nu er det snarere spørgsmålet, om der overhovedet findes en “normal” seksualitet. Det er mere et spørgsmål om en skala: Nogle - mange - de fleste. Nogle kvinder har aldrig fået orgasme. Nogle mænd kan bedst lide at have sex i dametøj. Mange kvinder har seksuelle fantasier, som fungerer fint inde i hovedet, men som de aldrig ville ønske skete i virkeligheden. Mange mænd ser porno. De fleste kvinder er længere om at få orgasme end mænd. De fleste mænd er bange for at blive impotente.

Jeg tror ikke, at jeg kan komme i tanke om noget, der gælder alle eller ingen. Når det gælder sex, er variationerne uendelige. Og det kan stille store krav til tolerancen i en relation, hvis parterne står langt fra hinanden med hensyn til, hvordan sex er bedst.

De fleste, der har haft sex sammen i længere tid, har ofte lagt sig fast på en måde, de bruger hver gang, måske med små variationer. Men det er desværre ikke altid, at begge parter har haft lige stor indflydelse på, hvordan det skal foregå.

I heteroseksuelle forhold kan der være en tendens til, at det er mandens præmisser, der fylder mest, fordi hans rejsning og udløsning ses som forudsætning for, at der i det hele taget er tale om sex. Og sådan er det jo også, i hvert fald når meningen med det hele er, at partneren er en kvinde, der skal blive gravid. Men når det drejer sig om alt det vigtigste ved sex – kærtegnene, nydelsen og nærheden – er en rejsning ikke nogen forudsætning.

Der er meget, man kan gøre ved rejsningsproblemer. Det vil jeg vende tilbage til en anden gang. I denne omgang vil jeg bare sige, at det ikke behøver at være nogen katastrofe. Det kan også være et incitament til at ændre sin seksuelle praksis – og det er vel ikke det værste, der kan ske, hvis man nu har dyrket sex på mere eller mindre samme måde i 40 år eller mere.

Så hvad med at prøve noget nyt? Skabe en rar stemning, sådan som I plejer at gøre det, hvad enten det er på en gåtur eller i sofaen, med kaffe i rygsækken eller vin i glassene, og så fortæl hinanden om uopfyldte længsler.

Det er ikke nødvendigt at åbne ind til sit allerhemmeligste indre, bare løfte et hjørne af sløret. Det er helt OK at have grænser. Man kan altid gå videre, når man finder ud af, at det ikke er så farligt. Husk, at når der ikke er noget specielt, der er normalt, er der heller ikke noget unormalt. Når det gælder sex, som så meget andet, kan man passende bruge mottoet fra Kardemomme by: Du må ikke skade andre eller sætte livet til, og i øvrigt kan du gøre, hvad du vil.

Husk også, at kompromiser er gode og uundværlige, men at det også altid er en god idé at give sin partner en gave. Det kunne for eksempel være denne: “Ved du hvad skat, i dag skal vi have sex, lige præcis sådan som du bedst kan lide det. Sig, hvad jeg skal gøre!”

Det er en gave, der holder, hvad enten det er juleaften, fødselsdag eller bare en helt almindelig blæsende mandag.

Ditte Trolle er tidligere overlæge på Aarhus Universitetshospital, speciallæge i gynækologi og underviser i sexologi ved Aarhus Universitet. Hun har skrevet bøgerne “Sex” og “Sex efter 50”.