Kampen om Nordpolen går ind i anden fase. Putins fremfærd kan gøre rigsfællesskabet mere relevant end nogensinde
Vi står over for en markant udvidelse af rigsfællesskabet, og FN er klar til at afgøre Ruslands krav på havbunden ved Nordpolen, som er overlappende med det danske krav.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Sputnik-Putins fremfærd gør rigsfællesskabet mere relevant end nogensinde.
FN gør sig i disse dage klar med en anbefaling, som enhver dansk statsborger burde følge tæt. Anbefalingen kan vise sig meget vigtig for den danske stats ønske om at udvide rigsfællesskabet markant.
Denne mærkesag burde skabe debat i alle skoleklasser, for kampen om Nordpolen er i gang. Og her spiller rigsfællesskabet en afgørende rolle.
Danmark og Grønland indgav i december 2014 krav til FN om et havbundsområde ved Nordpolen, som er mere end 20 gange større end Danmark. Både Danmark, Canada og Rusland gør krav på dele af Polarhavet, og kravene er delvist overlappende.
Det er første gang, at nogen har gjort krav på Nordpolen. Men er det overhovedet muligt at eje Nordpolen? Det mener Kina ikke; de mener, Nordpolen er fælleseje ligesom Månen. Det er ingen underdrivelse, når denne kamp bliver beskrevet som en slags jagt på den hellige gral. Der er en stemning som blandt eventyrere, hvor mange er villige til at gå meget langt for at nå i mål.
Rusland opruster i stor stil i og omkring Arktis. I mellemtiden har de indgivet et endnu større krav på området omkring Nordpolen. Deres krav overlapper med det danske, som har en helt anden symbolsk og strategisk betydning, men de danske krav inkluderer også selve Nordpolen.
Russerne er irriterede over, at det danske krav strækker sig tæt på deres kystlinje. Det er allerede blevet politisk for Rusland. Putin har raslet så meget med sablen i denne sag, at det er blevet et spørgsmål om ære og identitet. Rusland overgiver ikke frivilligt Arktis til Danmark, for Rusland kan simpelthen ikke tabe ansigt. Der er blevet pisket en stemning op i Rusland, hvor Arktis ses som repræsentant for en ny økonomisk æra.
”Kampen om Nordpolen” er et utroligt spændende eventyr, synes jeg. Hvorfor i alverden har vi ikke kunnet få adrenalinet til at pumpe i de danske skoleelevers kroppe over dette storpolitiske spil? Tænk, hvis skoleelever følte sig som opdagelsesrejsende og ville komme med input, som kunne udfordre alle nuværende strategier.
Udnyttelsen af undergrunden er tæt forbundet med verdens fremtidige magtstrukturer, men det er også et spørgsmål om sikkerhed og stigende økonomisk udvikling.
Kommerciel fragt er kernen i international handel. 90 pct. af verdens handel foregår oversøisk. Kinas økonomi er afhængig af udenrigshandel, hvoraf næsten halvdelen foregår via skibstransport. Kina er på ingen måder det eneste land, som ser Arktis som den hellige gral. Nordvestpassagen giver hurtig adgang til de nordamerikanske og europæiske markeder. Fra Shanghai til New York kan man forkorte sejladsen med en hel uge.
Putins og kinesernes fremfærd gør rigsfællesskabet mere relevant end nogensinde.