Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

DR Deadlines skandaløse propaganda

Hæmninger er ikke noget, som Niels Krause Kjær arbejder med.

Jeg påviste i al beskedenhed den 19. januar på denne plads, at Altinget.dk uden blusel og uden kildekritik viderebragte påstande fra en stærkt venstreorienteret tænketank, hvad angår debatten om FN’s migrationspagt.

Essensen af anstrengelserne hos Institute for Strategic Dialogue, tænketank med så stærk hældning mod venstre, at den hele tiden er ved at vælte, var, at »islammodstandere, nynazister og højreradikale« var skyld i, at der overhovedet blev en debat om det stykke FN-papir, der opfordrer til at lovliggøre indvandring en masse fra den tredje verden. Man erindrer måske, at dette lands statsminister gik varmt ind for pagten og tog sig det besvær personligt at underskrive den.

Nå, nu havde jeg jo allerede for 12 dage siden afsløret, at der skulle en overordentligt venstreorienteret tænketank til at konkludere, at det først og fremmest var højreekstremister, der var kritiske over for den spændende idé med at opfordre til ubegrænset indvandring, også fra den notorisk dysfunktionelle del af denne klode. Man behøver sjovt nok ikke at være nazist eller lignende for at mene, at det er en lidet gennemtænkt tanke.

Selv hvis den venstreorienterede tænketank har ret i samtlige sine påstande om, at højreekstremister var medvirkende til at få FN’s migrantpagt på dagsordenen, ændrer det ikke et komma ved, at debatten om denne vanvidspagt burde diskuteres vidt og bredt.

Men hov, i Deadline i går på DR2 havde studievært Niels Krause Kjær åbenbart fået det indfald, at han ville viderebringe påstandene fra en tænketank langt ude på venstrefløjen. Og vel at mærke viderebringe aldeles ukritisk, som var det den pure sandhed. Niels Krause Kjær nævnte ikke med et ord, at han viderebragte oplysninger fra en stærkt venstreorienteret tænketank.

Hvis DR havde været en privatejet tv-kanal i stil med CNN, ville jeg ikke have værdiget Niels Krause Kjærs rendestensjournalistik et blik. Men DR er som bekendt ikke på private hænder. DR lever af skattekroner, betalt af alle arbejdende danskere. Alligevel vælger DR med endog meget jævne mellemrum at udsende den rene propaganda. Udsendelsen i går er skandaløs og bør få konsekvenser på den ene eller anden måde.

Først og fremmest er vi nødt til at arbejde for, at DR i sin nuværende form nedlægges. Som konservativ er jeg klart tilhænger af at bruge skattekroner på en tv-kanal, der opfylder de såkaldte public service-forpligtelser, men DR har jeg for længst opgivet.

Offentligt fjernsyn, ja tak. DR, i den grad nej tak. Jo før monsteret dør, des bedre.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.