Top-5: Dem var det mest synd for i 2018

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Endnu et rædselsfuldt år går på hæld, hvor 2018 også bød på umenneskelige krænkelser og tragiske skæbner for en masse stakler. I Danmark er det en nationalsport at klynke og være et offer – så traditionen tro har jeg lavet en topfem over, hvem det har været allermest synd for i løbet af året.

Du kan finde top-5 for 2016 herog for 2017 her.

5. Veganeren Nicolaj, som var tæt på at blive slagtet som en gris

Det er sjældent, at voksne mænd står på national TV og græder. Men det hænder naturligvis – eksempelvis hvis de har mistet nogle, som de har kær, har bevidnet en tragedie eller måske selv har været tæt på at miste livet. Sådan havde veganeren Nicolaj det, som ved Aarhus Slagtehus så grise blive til lækre fødevarer, hvilket tvang ham i gråd. For som han selv sagde: “Det kunne lige så godt have været mig. Det er et levende væsen ligesom mig. Hvis det var et barn, ville jeg føle det samme”.

Forståeligt nok kunne Nicolaj ikke holde tårerne tilbage, da han bevidnede nedslagtningen af, hvad han følte lige så godt kunne være et barn eller ham selv.

Heldigvis var det produktionsdyr og ikke Nicolaj, som blev slagtet – men det må have været forfærdeligt for Nicolaj at føle noget andet. En flot femteplads berettiger det til.

4. De stakkels gymnasiestuderende, der kan få fravær for at komme for sent

“Vi bliver set som et tal i et Excel-ark” og “ den nye bekendtgørelse er med til at umenneskeliggøre gymnasieeleverne”er blot et par citater fra de umenneskeliggjorte gymnasiestuderende, som endnu engang oplever, at staten tromler hen over dem i rendyrket fascistisk kontroltyranni.

Denne gang var anledningen, at undervisningsministeren havde indført en bekendtgørelse om, at gymnasieelever skulle have fravær, hvis de kom for sent til undervisningen. Hvor vover hun!?

Heldigvis havde de studerende ikke mere travlt med at møde til undervisningen, end at de både kunne strejke og holde massevis af demonstrationer og stille op for diverse medier, hvor de udover at fremhæve tyranniet i det umenneskelige forslag også kunne slå hovedet på sømmet ved at fremhæve, at »Reglerne betyder bare, at flere elever vil blive væk fra hele undervisningstimen, selvom de kun er to minutter forsinket. Det kan de jo lige så godt, når de alligevel får 100 procent fravær for lektionen. Det er utrolig demotiverende,«, som det blev sagt af Emma Josephsen, som er blandt ofrene.

Sådan. Så blev undervisningsministeren for alvor sat på plads, og enhver formaning om, at der er problemer med fraværet i gymnasierne, blev manet til jorden.

Desværre fastholdes jerngrebet om de stakkels studerende, som går en ulidelig fremtid i møde. Vores tanker er med de stakler det kommende år. Forhåbentlig kan retten til at komme for sent til undervisningen uden at få fravær blive optaget som et af FN’s verdensmål.

3. Polske Jan der har været udsat for krænkende polak-jokes

På 3. pladsen finder vi polske Jan, som har boet i Danmark, siden han var ni år gammel. Man skulle tro, at en hårdtarbejdende, dansktalende polak som Jan sagtens kunne leve i Danmark uden diskrimination og racisme, men ak, den stakkels polak oplever at blive udsat for ”polak-jokes” om at være en dårlig håndværker. Den strukturelle racisme og de krænkende ord rammer ikke kun de brune – nej, det danske folks racisme favner bredt.

Og det stopper ikke der. Listen over hate crimes, som Jan udsættes for er lang. Han fortæller blandt andet, at han sjældent bliver mødt med komplimenter som ”sejt” eller ”fedt”, når han fortæller, at han er fra Polen. Jan føler sig tilmeld også ekskluderet fra det danske samfund, hvis ikke han går op i landsholdsfodbold eller spiser hotdogs.

Det lyder som en sag for FN’s menneskerettighedsdomstol. Må 2019 blive et mere rummeligt og inkluderende år for Jan og alle hans polske venner.

2. Homoseksuelle der ikke må efterlade afføring på gulvet

Hadforbrydelserne mod og eksklusionen af homoseksuelle vil ingen ende tage. Det har blandt andet ramt homoseksuelle Andreas, som oplever, at omgivelserne er dybt homofobiske, når han skal dyrke sex med andre mænd. Andreas tømmer nemlig altid sin endetarm, inden en partner skal fylde den op – og i den forbindelse har Andreas efterladt sin afføring/rester fra endetarmen på risten i badeværelset. Hans roomie, som fandt lort på badeværelsesgulvet, reagerede dybt homofobisk og uforstående. Det samme gør Andreas’ venner, når han fortæller om sine sexvaner.

Derfor føler Andreas, at “folk viser sig som homofober, når han er åben om sit sexliv”.

Må 2019 blive året, hvor vi bliver mere rummelige over for de homoseksuelle, i stedet for at reagere i det rene homofobi, når vi finder afføring hjemme på vores badeværelsesgulv. Sådan ville vi jo nemlig ikke have reageret, hvis det var et heteroseksuelt par, der skulle dyrke sex, vel?

1. De krænkede universitetsstuderende og ansatte udsat for racisme, misogyni, patriarkatet, hvidhed i pensum, sexisme, transfobi, homofobi….

… Og hvad det nu ellers hedder.

Ja, nu troede du ret, det skulle handle om hende den ikke-hvide underviser fra CBS, som blev tvangsekskluderet fra fællesskab på grund af “Den danske sang er en ung, blond pige”?

Nej nej, hun har fået nok opmærksomhed. Forbrydelserne og overgrebene på de danske universiteter er nemlig ikke bare isoleret til CBS. Det er faktisk et udbredt problem over alt – for både studerende og ansatte – på danske universiteter.

Eksemplerne står i kø på uhyrlighederne:

På Aarhus Universitet har nogle studerende klædt sig ud som Obama. Bare rolig, universitetsledelsen greb ind – den slags racisme tolereres ikke.

Men så var der dem, der klædte sig ud som mexicanere på Københavns Universitet. Puha, også her greb ledelsen ind med forbud. Heldigt.

Problemerne med de umenneskelige vilkår for studerende er så udbredte, at ledelsen på Københavns Universitet har måttet lave regler for, hvornår sjofle vittigheder er krænkende.

Og ligeledes med undervisningen – nu er en professor potentielt fyringstruet, fordi hans undervisning har virket krænkende. Det er noget med, at den var – og hold nu fast, for nu bliver det alvorligt – eurocentristisk. Så den pågældende underviser er sendt på et kursusforløb, hvor han lærer at komme af med sit had til andre væsener.

Andre undervisere har blandt andet fremhævet forskelle mellem mænd og kvinder, og derved gjort sig skyldig i hadefuld sexisme.

Det har i sandhed været et Annus horribilis for studerende på de danske universiteter. For selvom ledelserne forbyder mangt og megen, så har de slet ikke blik for alt den diskrimination og had, som de studerende ellers udsættes for.

Det hænder eksempelvis stadig, at studerende skal læse pensa, hvor mange forfattere er hvide mænd. Således har Weekendavisen kunnet rapportere om lektorer og studerende på Københavns Universitet, som finder det dybt problematisk – så kommer vi jo ALDRIG sexismen, racismen (fortsæt selv…) til livs.

Lad os håbe, at 2019 bliver året, hvor ledelsen på universitet også griber ind overfor dét, så studerende og lektorer endelig kan opleve en smule retfærdighed i deres forfærdelige, krænkende og diskriminerende universitetsmiljøer. Som om de studerende ikke i forvejen havde rigeligt at slås med.

Må 2019 blive et bedre år for os alle. Godt nytår.

Boblerne