Nej, robotter ændrede ikke holdning til FN-pagt
Det er dybt pinligt at beskylde robotter for at have spillet en rolle for den offentlige opinion om FN-pagt om migration.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Falske Facebook-profiler kan have spillet en rolle i informationskampen om FN-pagten om migration. Sådan lød det i hvert fald ifølge mediet Altinget mandag, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen var i marokkanske Marrakesh for at ytre sin opbakning til aftalen.
Pudsigt nok kom historien, efter at regeringen i ugevis havde keglet rundt i argumentationen om, hvorfor det er vigtigt for Danmark at tiltræde aftalen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen forsøgte i flere uger at bilde danskerne ind, at aftalen ikke ville forpligte Danmark til noget som helst, men at den derimod ville forpligte afrikanske lande til at tage egne statsborgere tilbage. At noget kan forpligte den ene part i en aftale, men ikke den anden part, var et ynkelig forsøg på at tale ned til danskerne i en grad, som de selvsagt ikke hoppede på.
Og derfor kom historien i Altinget ganske belejligt for regeringen. For ifølge Altinget så mistænker udenrigsministeriet udenlandske kræfter for at sprede misinformation om FN-pagten. Metoden skulle være såkaldte robotter – de såkaldte bots – på Facebook, der via falske profiler skulle have spredt misinformation om FN-pagten designet til at påvirke den offentlige holdning. Og statsministeren bakkede den tese op ved at udtale, at »nogen har sat strøm til debatten«. Altså underforstået: Fake news har nok gjort danskerne negative over for at tiltræde FN-pagten. Det er dæleme ganske bekvemt for statsministeren at skyde skylden for sin elendige indsats i sagen over på falske Facebook-profiler og fake news. Så slipper man da for at forholde sig til egen indsats. Venstres europaparlamentariker Morten Løkkegaard har også på sin Facebook-side beskyldt mig for at spredt falske nyheder om FN-pagten. Dog uden at konkretisere sin påstand, men det ville selvfølgelig også kræve, at man rent faktisk kunne finde eksempler.
Og når man tager et kig på de Facebook-profiler, som Altinget var så venlige at henvise til, der skulle have spillet en rolle, må man sige, at det virkelig er en ynkelig kop te. En af profilerne har f.eks. fået otte likes eller kommentarer som det højeste om FN-pagten, og ingen af de argumenter eller holdninger, som er blevet opslået på profilerne, er overhovedet nået ud til en bredere skare. Det er vist en gedigen stramning at påstå, at de nævnte profiler har spillet en rolle overhovedet. Men hvis man kan give det hele en snert af indflydelse fra fremmede magter, højreorienterede kældermennesker og fake news, har du pludselig konturerne til at høre ekkoet af Donald Trumps valgsejr og brexit over det hele.
Det er vanvittigt og udtryk for en foragt og arrogance over for vælgerne, at en uønsket udvikling altid skal forklares med fake news og indflydelse fra andre lande. At vælgerne blot er ”dumme”, for ellers ville de selvfølgelig ikke have en anden holdning end establishmentet.
Der har altid eksisteret misinformation og forsøg på at dreje folkestemninger eller holdninger i ens retning. Under Den Kolde Krig var det almindeligt kendt, at venstreorienterede partier i Danmark fik store summer for at agitere for det sovjetiske verdenssyn. Det har Facebook ikke ændret på.
Og fake news vil altid eksistere. Det betyder ikke, at vi som samfund ikke skal italesætte problemet. Tværtimod. Men vi skal ikke se spøgelser alle steder, og vi skal slet ikke relativisere begrebet ved at bruge det i flæng, når der sker noget, vi ikke kan lide.
Men det er nærmest blevet en sutteklud for regeringspolitikere at glemme alt om politiske argumenter, når noget ikke går efter deres hoved. Fake news bliver råbt hyppigt og højt, og derved slipper man for at forholde sig til sine argumenter. Det forfladiger og banaliserer den politiske debat, at der ikke længere bliver kæmpet gennem argumenter og holdninger, men hvem der i denne uge kan beskylde modstanderen for Trumpske tendenser.
Regeringen var selv var skyld i den folkelige modstand mod at tiltræde FN-pagten ved at tale ned til befolkningen og tro, at det opdagede de nok ikke. Men det gjorde de. Og gudskelov for det.