Sig farvel – EU har taget magten over dansk velfærd

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Så sker det igen. Som en anden groggy bokser i 10. omgang får Danmark med stor sandsynlighed atter en lige højre tirsdag, når EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg skal stemme om en revision af forordning om koordination af sociale sikringsordninger.

EU-borgere vil fremover have ret til danske dagpenge efter blot én dags arbejde i Danmark, og det selvom de aldrig har været medlem af en dansk A-kasse eller betalt skat i Danmark. Ligesom det bliver muligt, hvis det står til et flertal i EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg, at eksportere danske dagpenge ud af Danmark i op til seks måneder til f.eks. Rumænien, Bulgarien eller Polen.

Rædslerne for Danmark stopper dog desværre ikke der. Indeksering af børnepenge til EU-borgere, hvor børnene ikke bor i Danmark (og formentlig aldrig har været i Danmark) bliver heller ikke en del af revisionen af forordningen.

Læg dertil, at Danmark tidligere på året måtte indkassere et ydmygende nederlag om øremærket barsel til fædre. Et klart flertal i Folketinget mener ikke, at myndighederne skal blande sig i, hvordan familierne indretter sig, men det er EU da fløjtende ligeglad med. Derfor bliver Danmark også tvunget til at indføre øremærket barsel til fædre inden for overskuelig tid.

Og netop disse tre sager er arkeeksemplet på, hvordan EU udvikler sig i disse år, og der er ikke en disse, som Danmark kan gøre ved det. Folketinget er hensat til at være ekspeditionskontor for beslutninger i Bruxelles, og danske velfærdsydelser vil i stigende grad blive bestemt fra Bruxelles. Og indflydelsen fra de 13 danske medlemmer af EU-Parlamentet, som EU-tilhængerne ofte fremhæver, kan være svær at øje på. Venstre har blot kastet håndklædet i ringen, og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og europaparlamentariker Morten Løkkegaard har tidligere erkendt nederlaget. Hos Socialdemokraterne har Ole Christensen, der netop sidder i EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg, åbent erkendt, at han ikke gider kæmpe for indeksering af børnepenge til børn, der ikke bor i Danmark. Og ja, dagpengene, som han har slået sig som den store forkæmper for, taber han også.

Men hov, hører vi ikke altid, hvor vigtigt det er at sidde med ved bordet for at kæmpe for sine interesserer? Men hvad er ideen med at sidde med, hvis man bliver ydmyget gang på gang?

Kan EU-tilhængerne efterhånden nævne sager, hvor Danmark og danske interesserer har vundet i EU-sager? Her tænker jeg ikke på situationer, hvor vi kun formåede at afværge de værste konsekvenser af kommende EU-lovgivning. Men reelle sejre, hvor vi ikke blot har kunnet lune os med at ligge i læ fra store EU-lande, der tilfældigvis havde sidestillede interesserer i en konkret sag.

Dette er blot forsmagen på fremtiden, hvor EU vil blande sig mere og mere i dansk velfærd. Bid for bid vil den æde sig ind på områder, som tilhængerne altid har bedyret, der ikke kommer til at være en del af EU-samarbejdet. Men vi kan efterhånden se, at det har været løgn gang på gang.

Hvem sagde social union?