De små aktieejere skal ind i bankernes bestyrelser sammen med offentlige repræsentanter
De store aktionærers kortsigtede interesser er bankbestyrelsers eneste fokus. Det går ikke – slet ikke når de er megastore.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Siden VK-regeringen i 2003 afskaffede de offentlige repræsentanter i bankers bestyrelser, har vi oplevet en heftig finanskrise, store bankers indblanding i hvidvask og nye og større gebyrer for almindelige bankkunder.
Kunne offentlige bestyrelsesrepræsentanter have forhindret det? Næppe 100 pct. – vi ved det af gode grunde ikke. Men offentlige bestyrelsesrepræsentanter kunne have bragt bredere samfundshensyn ind i drøftelserne i bestyrelseslokalerne og på den måde have præget bestyrelsernes dispositioner.
Mens almindelige bankkunder oplever at måtte betale negative renter – i bedste fald 0 – og gebyrer i stigende antal og beløb, så har bankernes generalforsamlinger af aktieejere skruet op for udbytterne. For eksempel Danske Bank: hhv. 8, 9 og 10 pct. i årene 2015, 16 og 17.
Uanset om det er lukkede øjne over for hvidvask i Estland eller servicering af sidegadevekselerere med 500 eurosedler, så er det vanskeligt ikke at koble sådanne forhold med det enøjede fokus på de kortsigtede ejerinteresser.
Men ejerinteresser er ikke nødvendigvis entydige, selv om de tydeligvis tolkes sådan i bestyrelseslokalerne.
Jeg er rimelig sikker på, at de mange små aktieejere i bankerne – som typisk har købt nogle få aktier for i sin tid at få adgang til bedre engagementsvilkår – ikke deler interesser med f.eks. Mærsk Holding som er storaktionær i Danske Bank.
Som lille aktieejer er man mest interesseret i, at værdien af ens aktie holder hen over livet, og at der ikke fremprovokeres finanskriser og svindel af offensive og risikofyldte bestyrelsesstrategier.
Må jeg foreslå, at man i Folketinget beslutter, at bankers bestyrelser skal tilføres både offentlige bestyrelsesrepræsentanter og en pligt til at lade en uafhængig non-profit enhed (kunne f.eks. være Forbrugerorganisationen Tænk) organisere de små aktieejere til et demokratisk valg af et antal bestyrelsesmedlemmer til bankernes bestyrelser, svarende til deres andel af den samlede aktiekapital.
Begge dele i et lønligt håb om, at der kan komme mere ordentlighed og samfundshensyn ind i bestyrelseslokalerne.