Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Vores liv er betinget af det nationale

Glem det globale i to sekunder. Det meste af, hvad vi tager for givet, kommer fra det nationale.

Der går næsten ikke en dag, uden at nogen kalder den ene, anden eller tredje person, idé eller politiker nationalistisk. Hvis skældsordet ikke rammer DF eller Nye Borgerlige, er der altid Trump, Orbán eller Salvini. Lytter man rigtigt efter, lusker der nationalister rundt allevegne. Eller rettere: De lusker ikke engang længere med det, de bliver valgt eller møder folkelig opbakning.

Lad os begynde med en definition fra Den Nye Salmonsen, som min farmor gav mig: Nationalisme tenderer mod en nationalfølelse, der "understreger modsætningen til andre nationer og anser deres ret for uvæsentlig i sammenligning". Nationalisme kan med andre ord indebære, at man ud over at holde af sit eget land kommer til at se ned på andre nationer eller mener, at ens egen nation er andre nationer moralsk eller politisk overlegen.

At være nationalt sindet er noget andet og ikkeideologisk. At være national er at værdsætte og forsvare sit eget land uden at ville sætte det over andre folkeslags ret til at lede og indrette deres nation eller stat, som de måtte ønske det. Hvor nationalisme kan være aggressiv, er det nationale altid defensivt orienteret; de nationalt sindede vil beskytte og bevare stedets ånd og borgernes frihed.

At være national er at besinde sig på, at den socialt og kulturelt homogene gruppe, der er knyttet sammen af fælles historiske oplevelser og fælles kultur, sprog, traditioner og normer, udgør en selvstændig politisk enhed, og at det er nationens borgere, som har magten til at bestemme over territoriet og landets politiske forhold.

Allerede her ser vi, at den politiske orden er betinget af det nationale fællesskab. Det samme gælder borgernes personlige sikkerhed. Da der alene i august blev sat ild til 36 biler fra Nørrebro til Gladsaxe i hovedstadsområdet, var det danske brandmænd og dansk politi, der rykkede ud, ikke FN, EU, Røde Kors, Læger Uden Grænser eller Emmanuel Macron. Det er også danske forsikringsselskaber og deres kunder, der må til lommerne, ligesom det er danske myndigheder, der må håndtere voldelige overfald. F.eks. det på en kvindelig hjemmehjælper, der i den forgangne uge blev sparket og frarøvet sin bil og mobiltelefon i Gl. Holte af tre gerningsmænd fra de varme lande.

Takket være indvandringen fra syd og modidentiteten blandt efterkommerne sker ildspåsættelser, stenkast og overfald stedse hyppigere, og det er nationalstaten i form af stat, region og kommune, der må forsøge at hjælpe ofrene, fange gerningsmændene og straffe dem behørigt. Ikke, at det sker, dertil er vi i mine øjne alt for kælne, men det er dog hensigten.

Det nationale standser imidlertid ikke der. Selv vores demokrati forudsætter en national offentlighed rundet af dansk virkelighed. Vores parlamentariske styreform svæver ikke frit i luften, men har sin egen tilblivelseshistorie og er underkastet dansk lov og skik.

Vi er borgere i et bestemt land, ikke nomader eller verdensborgere, hvorfor vores højt besungne menneskerettigheder snarere er borgerrettigheder, dvs. privilegier, vi har givet os selv og hinanden inden for et afgrænset geografisk, politisk og kulturelt kollektiv på ryggen af tidligere generationer. Demokrati er organisk, ikke universelt.

Vores velfærd og sociale rettigheder er heller ikke noget, der kommer udefra, men indefra, dvs. fra de opsparede og inddrevne midler, som den arbejdende del af befolkningen skaber. Heller ikke her kan vi sende regningen til FN eller George Soros. Der er heller ingen i Davos, Hollywood eller ved Biennalen i Venedig, der synes, det er synd for danskerne.

I samme spor er det nationalstatens borgere, der er blevet snydt og bedraget, da 39 syrienskrigere drog i krig på dagpenge og kontanthjælp fra de danske skatteydere i 2012.

 

Selv integrationen af de fremmede kulturberigere er noget, vi selv må finansiere. Vi har talt og talt om integration, som om det var gratis og et teknisk spørgsmål om at få lært de ædle vilde at tale dansk. Men hjertet må med. Banker det ikke for Danmark, kan det være lige meget, og parallelsamfundene kan vokse i antal og udbredelse.

Alt dette er såre indlysende. Men når der kan være grund til at skære vores dybe og elementære afhængighed af det nationale ud i pap, så skyldes det, at så mange danskere stadig lader til at forveksle det nationale med nationalisme og ønsker at erstatte det alt sammen med en eller anden from forestilling om det globale. Det sidste er ikke bare fromt og vagt, det er umuligt.

Jeg er ked af at ødelægge dit gode humør, men vores liv er betinget af det nationale.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.