EU-Kommissionen fusker med toppost

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

En større sag om korruption, nepotisme og magtarrogance klæber sig for tiden til EU-Kommissionen. Det drejer sig om udnævnelsen af tyskeren Martin Selmayr til posten som generalsekretær for EU-Kommissionen – den højeste civile post i EU-systemet – der har skabt kæmpe ballade.

Martin Selmayr, der indtil forfremmelsen, arbejdede som kabinetchef for formanden for EU-Kommissionen, Jean Claude Juncker, blev forfremmet to gange på én dag, og uden modkandidater og den rette anciennitet blev Martin Selmayr pludselig chef for mere end 33.000 ansatte i EU-Kommissionen.

Hele skandalesagen begynder 21.februar på et kommissionsmøde, hvor punktet end ikke var på dagsordenen. Det blev i stedet sneget ind på dagens agenda af Jean Claude Juncker, der herefter viste en uhørt kreativitet og magtarrogance for at føre Selmayr ind på posten som generalsekretær for EU-Kommissionen.

Juncker og co. vidste udmærket godt, at Martin Selmayr ikke officielt levede op til kravene for at blive generalsekretær, og derfor gik de først efter at få ham udnævnt til vicegeneralsekretær. Den eneste modkandidat til denne post var en af Selmayrs underordnede i kabinettet under Jean Claude Juncker, og hun trak sit kandidatur, inden det kom til afstemning. Da Selmayr var udnævnt til vicegeneralsekretær, valgte den hidtidige generalsekretær, hollænderen Alexander Italiener, højst overraskende at trække sig og gå på pension. Og vupti, så var vejen pludselig banet for Martin Selmayr, der uden modkandidater, som det ellers kræver, blev valgt som ny generalsekretær af de 28 EU-kommissærer.

På under tyve minutter lykkedes det altså tyskeren Martin Selmayr, der er en nær allierede til Tysklands kansler, Angela Merkel, at blive forfremmet to gange og blive den højst placerede civile person. Det selvom Martin Selmayr objektivt ikke lever op til kravene for at blive generalsekretær og at EU´s egne procedurer for ansættelsen ikke blev fulgt.

Læg dertil, at et fransk medie i sidste uge berettede, at en af Selmayrs første handlinger som generalsekretær skulle være at hæve perioden for eftervederlag til afgående kommissærer fra to til op mod fem år. Sådan siger man åbenbart tak for jobbet i EU-sprog.

EU-Kommissionen, der ellers bryster sig af sin integritet og skulle bedømme landenes gøren og laden, kan ikke se problemet i den politiske udpegning af den øverste embedsmand, der ellers skal være neutral. Og man skal være både blind, døv og stum for ikke at se, at udnævnelsen af Martin Selmayr ikke lever til hverken reglernes ånd eller bogstav.

Mens denne sag kører på sit højeste i Bruxelles og Strasbourg og er ”talk of town” i hele EU-systemet, ja så forbigår det danske pressekorps og danske EU-korrespondenter stort set den spektakulære sag, der emmer af kammerateri, magtarrogance osv. Ingen, der de seneste uger har sat sine fødder i Bruxelles eller Strasbourg, kan sige, at de ikke har hørt om sagen. Den har endda været på dagsordenen i Europaparlamentet på ugens møde i Strasbourg. Og derfor er det store spørgsmål, hvorfor danske medier aktivt har valgt ikke at berette noget synderligt om denne sag, der ellers burde tale til adskillige journalistiske kriterier.

Er det dovenskab, der gør, at historien ingen særlig medieomtale har fået i Danmark? Eller tør man ikke lægge sig ud med det system, som man i næste uge er dybt afhængig af for at få oplysninger?

Jeg ved det ikke, men jeg ved til gengæld til, at sagen var blevet dækket anderledes massivt i Danmark, hvis den var foregået i USA, Storbritannien eller et andet større land.