Derfor stemmer jeg imod burkaforbuddet
Der er lommer af parallelsamfund i Danmark, hvor kvindeundertrykkelsen stikker på dybt, at kvinder tvinges af normer – og af mænd – til at gå helt tildækket i niqab eller i burka. Der er også kvinder, der af egen fri vilje dækker sig til. Forstå det, hvem der kan.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Den første gruppe udsættes for en tvang, der allerede er ulovlig efter straffelovens bestemmelse om ulovlig tvang. Mænd må efter dagens lovgivning ikke tvinge kvinder til at gå klædt på en bestemt måde. Tvangen findes alligevel og er en del af et patriarkat, hvor normen tilsiger, at kvinder er mænd underordnede, og at religiøse doktriner står over landets demokratisk vedtagne love. Det er usselt og helt uacceptabelt, og jeg forstår sådan set godt indskydelsen, at burka og niqab og alt, hvad de står for, burde forbydes. Når jeg alligevel ikke mener, at forbud er det rigtige skridt, hænger det sammen med to forhold: For det første er det et grundlæggende brud med de frihedsbegreber, vores samfund bygger på at lovgive om beklædning, og for det andet er jeg helt overbevist om, at det ikke vil hjælpe noget som helst i forhold til at sikre undertrykte kvinder til mere frihed. Kan man forestille sig, at middelalderligt indstillede mænd med indførslen af et forbud vil være helt med på, at deres hustru eller søster hopper i hotpants og springer ud som ligestillede, frie kvinder? Nej vel?
Tværtimod frygter jeg for, at der skabes endnu et fængsel for kvinderne: nemlig deres hjem. At de med andre ord ikke får lov at bevæge sig ud i samfundet. Dermed har man måske nok fra politisk side vundet et slag i populismebingoet, men i virkelighedens verden indskrænket friheden yderligere.
Det er i det hele taget paradoksalt at ville bekæmpe totalitære religiøse livssyn med at skære en flig af vores egen frihed ved at indføre et beklædningsforbud, der også rammer huer, halstørklæder og kunstige skæg. Vi lever i et samfund med vide rammer for en fri livsførelse, og det skal og må nogle mørkemænds forkvaklede syn på kvinder ikke ødelægge.
Burkaforbuddet er paradoksalt nok båret frem af primært nationalkonservative politikere, der hævder at stå vagt om danske grundværdier. Men et forbud mod særlige symboler eller beklædningsgenstande er efter mine begreber netop udansk. Jeg afskyr alt det, disse heldækkende dragter er et udtryk for, ligesom jeg afskyr andre totalitære tankegange, for hvilke de grundlæggende, liberale frihedsrettigheder er noget, man hygger sig med i Vesten.
Men at ville forbyde symboler på noget, vi ikke kan lide, er grundlæggende udansk. End ikke symboler på nazismen er forbudt. Hvis jeg i morgen skulle ønske at iføre mig skrårem og spankulere i gaderne med hagekorset på en t-shirt, ville det ikke være forbudt, selvom det er symboler, der vækker meget stor væmmelse hos de allerfleste af os.
Når vores åbne, frie og demokratiske samfund udfordres af totalitarismen, er det vores opgave og ansvar at holde fast i netop det samfund og de værdier, som har givet os vores dyrebare frihed.